Den tilbageholdte dansk-bahrainske aktivist Maryam Al-Khawaja indleder sultestrejke

(Alle links er på engelsk, medmindre andet er angivet)

Bahraini human rights activist Maryam Al Khawaja has been denied entry to her country – and has gone on a hunger strike at the airport.  Photo by:  Julia Reinhart. Copyright: Demotix

Den bahrainske menneskerettighedsaktivist Maryam Al Khawaja er blevet nægtet indrejse til sit land og har startet en sultestrejke i lufthavnen. Foto: Julia Reinhart. Copyright: Demotix

Maryam Al-Khawaja, der er dansk-bahrainsk statsborger og medstifter af menneskerettighedsorganisationen Gulf Center For Human Rights, blev i dag nægtet indrejse til Bahrain [30. august 2014].

Ifølge organisationen var hun på vej ned for at besøge sin far, den fremtrædende menneskerettighedsforkæmper Abdulhadi Al-Khawaja [da], der sidder fængslet i Bahrain, og som for seks dage siden indledte en ny sultestrejke. Maryam Al-Khawajas far blev fængslet under de folkelige protester mod det strenge regerende monarki i Bahrain, som startede i landets hovedstad den 14. februar 2011. Han blev idømt fængsel på livstid. Det er anden gang, han sultestrejker. Første gang varede 110 dage og endte med, at han blev tvangsfordret af de bahrainske myndigheder.

Efter at myndighederne af ukendte årsager har tilbageholdt Maryam Al-Khawaja og inddraget hendes danske pas, har hun skrevet på Twitter, at hun også har tænkt sig at indlede en sultestrejke:

Jeg bliver tilbageholdt i lufthavnen. De siger, at jeg ikke har bahrainsk statsborgerskab. Jeg vil se beviser.

Jeg er nægtet indrejse. Jeg indleder en sultestrejke, hvor jeg kun indtager vand. Mit eneste krav er at blive lukket ind i mit land. #Bahrain

I morgen bliver jeg ført til retten i #Bahrain på baggrund af en ukendt tiltale. Indtil da bliver jeg tilbageholdt i lufthavnen.

Hun vil blive stillet for en domstol d. 31. august, og en nær ven af Al-Khawaja-familien vil derefter stå for at opdatere hendes Twitter-profil:

— Maryam Alkhawaja (@MARYAMALKHAWAJA) August 30, 2014

For at præcisere: Denne konto bliver midlertidigt opdateret af en nær ven af familien Al-Khawaja.

Det sidste opdatering på Twitter er fra i dag, hvor hun skriver:

Maryam ringede til sin familie. Hun bliver ført til den offentlige anklager nu.

Det er ikke helt sikkert, hvornår Maryam Al-Khawaja selv holdt op med at bruge sin Twitter-profil, men på Gulf Center For Human Rights’ hjemmeside hjemmeside bekræfter man hendes sultestrejke:

Maryam Al-Khawaja having witnessed on her arrival that her rights have been violated by authorities in Bahrain declared:
“I have decided to launch a water-only hunger strike and to refuse to leave the Bahraini airport. I will continue the hunger strike until I am allowed in to Bahrain to see my father. I want to make it clear that I refuse any and all food or treatment during my hunger strike.”
Latest reports received by the GCHR suggested that Maryam Al-Khawaja is refusing to leave Bahrain voluntarily. However, authorities are insisting that they will deport her in a clear violation of international human rights law.
The GCHR condemns both — not giving Maryam Al-Khawaja entry to her country Bahrain and also her detention at the Bahrain International Airport. The GCHR believes that this forms part of an ongoing trend of systematic targeting of human rights defenders by the government of Bahrain.

Maryam Al-Khawaja oplevede i den grad, hvordan hendes rettigheder blev krænket, da hun ankom til Bahrain og hun udtaler derfor:

“Jeg har valgt at indlede en sultestrejke, hvor jeg kun indtager vand, og jeg nægter at forlade Bahrains lufthavn. Jeg vil fortsætte sultestrejken, indtil jeg får lov til at se min far. Jeg vil gerne understrege, at jeg nægter at tage imod al form for mad og behandling under sultestrejken”.
De seneste meldinger fra GCHR lyder på, at Maryam Al-Khawaja nægter at forlade Bahrain frivilligt. Landets myndigheder insisterer dog på at udvise hende, hvilket er et klart brud på internationale menneskerettighedskonventioner.
GCHR tager skarpt afstand fra, at Maryam Al-Khawaja både er nægtet indrejse i Bahrain, og at hun blev tilbageholdt i Bahrains lufthavn mod sin vilje. GCHR mener desuden, at dette blot er et led i Bahrains kamp mod menneskerettighedsforkæmpere.

Maryam Al-Khawaja skal for retten i Bahrain i morgen [d. 31. august]. Den prominente menneskerettighedsforkæmper Nabeel Rajab har lagt pres på den danske udenrigsminister Martin Lidegaard:

.@martinlidegaard Bekymring for Maryam Al Khawaja, som landede i #Bahrain i aftes, blev straks tilbageholdt, skal i retten i morgen. #Denmark

Lotte Leicht, der er direktør for den europæiske afdeling af menneskerettighedsorganisationen Human Right Watch, har også bedt Danmark om at hjælpe Al-Khawaja:

Hjælper #Denmark @martinlidegaard @MARYAMALKHAWAJA, som er tilbageholdt i #Bahrain lufthavn og angiveligt skal for retten i morgen?

Det er ikke første gang, at Maryam Al-Khawaja er blevet tilbageholdt i Bahrain. Sidste år forhindrede kabinepersonalet hende i at stige ombord på et British Airways-fly fra København til Manama. Siden de folkelige kampe for flere civile og politiske rettigheder begyndte i 2011, har den bahrainske regering slået hårdt ned på kritikere af det politiske system. Regeringen har bl.a. foretaget skarpere kontrol med sociale medier, foretaget tilfældige anholdelser, tortur og frataget kritikere deres bahrainske statsborgerskab.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.