Denne avis’ overskrifter er blevet for meget for mange læsere i Venezuela

Roberto Fiadone læser Últimas Noticias. CC 3.0.

Alle links i denne artikel er på spansk, medmindre andet er angivet.

En borgerbevægelse i Venezuela viser denne uge, hvordan sociale medier kan svare igen på censur. Som svar på forsiden på den venezuelanske avis Últimas Noticas (Sidste nyt) den 12. januar, gør Twitter-brugere grin med avisen med hashtagget #TitulaComoUltimasNoticas (“Lav overskrifter som Últimas Noticias”), ved at lave forskellige satiriske overskrifter. Hashtagget blev et “trending topic” på Twitter i løbet af et par timer.

Últimas Noticas er en af de største aviser i Venezuela og var blandt mange medier, der blev solgt til en ukendt ejer i oktober 2013. Siden da har læserne bemærket en radikal ændring i den redaktionelle linje, især når det gælder nyheder om landets regering. Flere journalister sagde op i protest, efter avisen censurerede artikler om studerendes demonstrationer i starten af 2014 og stigende fødevarepriser og -mangel.

Det var dog Últimas Noticas’ overskrift på forsiden den 12. januar; “Maduros turné var en succes,” der fik brugere til at reagere på de sociale netværk. Præsident Maduros besøg i flere OPEC-lande havde til formål at stabilisere oliepriserne, som Venezuelas økonomi er meget afhængig af. Mange af indbyggerne, der har set olieprisens fortsatte fald, fandt det svært at tro på Últimas Noticas’ overskrift.

Internetbrugere har tweetet hashtagget #TitulaComoUltimasNoticas med deres egne bud på satiriske nyhedsoverskrifter. Hvordan vil en avis med politisk tilhørsforhold for eksempel rapportere nyheden om, at mange venezuelanere skal vente i lange køer for at købe mad?

Andre lavede sjov med den faldende pris på råolie og konsekvensen for det venezuelanske samfund: 

Mange medier i Venezuela er blevet solgt, lukket eller “kastreret” siden Hugo Chávez var præsident. Censur og pres er også forøget under Nicolas Maduros regering. De aktuelle tendenser i den venezuelanske presse er del af en lang kampagne, der skal svække de privatejede nyhedsmedier, siger en analytiker hos Committee to Protect Journalists.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.