Bangladesh’ Planlagte Kulkraftværk Truer Sundarbans Mangroveskov

(Alle links er på engelsk, medmindre andet er angivet)

Planerne om at opføre et kulfyret kraftværk i Bangladesh tæt ved Sundarbans, verdens største mangroveskov, der skræver over både Indien og Bangladesh, fremkalder vrede fra aktivister, der hævder, at kraftværket vil ødelægge et område, der er en del af verdens naturarv.

Det påtænkte 1320-megawatt kraftværk, der skal opføres i Rampal i det sydlige distrikt, Bagerhat, blev bragt i forslag som en del af en bilateral aftale mellem Bangladesh og Indien under Bangladesh’ premierministers besøg i Indien i 2011, inden Bangladesh’ Miljøministerium havde haft lejlighed til at foretage en miljøvurdering.

Den 20. april 2013 underskrev Bangladesh’ udviklingsråd for kraftforsyning tre aftaler med Indiens Nationale Selskab for Varmekraftværker, og gav hermed implementeringen sit officielle stempel. Projektet, der vurderes at komme til at koste 1,6 milliareder US dollars, forventes at stå færdigt i 2018.

Da regeringen langt om længe udsendte en miljøvurdering (download som pdf her) af kraftværket, blev det afvist af miljøforkæmpere på et rådgivende møde, indkaldt af Energistyrelsen d. 12. april, med den begrundelse at rapporten ikke tog højde for betydningsfulde miljømæssige aspekter af Sundarbans, så som økosystemer, flora, fauna og menneskelig beboelse.

Ydermere erklærede rapporten, at det foreslåede anlægssted var en del af Sundarbans, der allerede var evakueret for bosættere.

Bangladesh’ energiinfrastruktur er ringe udbygget, utilstrækkelig og dårligt forvaltet. Kun 40 % af befolkningen har adgang til elektricitet med en rådighed på 136 kWh årligt per indbygger. Det betyder, at der er et stort pres på regeringen for at imødekomme de stigende krav om elektricitet.

Den Nationale Komité til Beskyttelse af Olie, Gas, Mineralforekomster, Elkraft og Havne [bn] opfordrer på sin hjemmeside borgere fra såvel Bangladesh som Indien til at gøre en målrettet indsats for at forhindre opførelsen af kraftværket.

Environment experts, social workers and conscious citizen holding banner-festoon take part at a human Chain in the capital in demand to save Sundarban, the world largest remaining mangrove forests. Image by Firoz Ahmed. Copyright Demotix (21/3/2013)

Miljøeksperter, socialarbejdere og borgere med protestbannere danner kæde i hovedstaden Dhaka med krav om, at verdens største tilbageværende mangroveskov bliver bevaret. Voto af Firoz Ahmed. Copyright Demotix (21/3/2013)

Abdullah Al Imran [bn] påpegede på Facebook, at Indien med sit engagement i kraftværket bryder sine egne love om beskyttelse af dyreliv:

১৩২০ মেগাওয়াট ক্ষমতার একটা বিদ্যুতকেন্দ্র গড়ে উঠবে বাগেরহাটের রামপালে যা কিনা সুন্দরবন থেকে মাত্র ১৪ কিলোমিটার দূরে। ভারতের ওয়াইল্ড লাইফ প্রটেকশন এ্যাক্ট ১৯৭২ অনুযায়ী বাঘ-হাতি সংরক্ষণ অঞ্চল,জাতীয় উদ্যান এবং জীব বৈচিত্র্যের জন্য গুরূত্বপূর্ণ বনাঞ্চলের১৫ কিলোমিটার ব্যাসার্ধের মধ্যে কোন বিদ্যুৎকেন্দ্র তৈরী করা যায় না।

Man vil etablere et 1320 MW kraftværk i Rampal, Bagerhat, der kun ligger 14 km fra Sundarbans. Ifølge Indiens Lov om Beskyttelse af Dyreliv fra 1972, kan et kraftværk af den størrelse ikke etableres inden for 15 km fra en skov, der er reservat for tigre, elefanter og andet dyreliv.

Journalist Kallol Mustaf [bn] opsummerede på Facebook den miljøpåvirkning rapporten forudser kraftværket vil medføre:

বিদ্যুৎ কেন্দ্র নির্মাণের মালামাল ও যন্ত্রপাতি সুন্দরবনের ভেতর দিয়ে নদী পথে পরিবহন করা হবে। এর ফলে বাড়তি নৌযান চলাচল, তেল নি:সরণ, শব্দদূষণ, আলো, বর্জ্য নি:সরণ ইত্যাদি পরিবেশ আইন অনুসারে নিয়ন্ত্রণ না করা গেলে সুন্দরবনের ইকো সিস্টেম বিশেষ করে রয়েল বেঙ্গল টাইগার, হরিণ, ডলফিন, ম্যানগ্রোভ বন ইত্যাদির উপর ক্ষতিকর প্রভাব ফেলবে বলে ইআইএ রিপোর্টে আশংকা করা হয়েছে।

Byggemateriale og udstyr til kraftværket vil skulle transporteres ad floden. Det er påpeget i miljørapporten, at stigningen i transport af motorskibe, oliespild, støj, lys- og luftforurening osv. vil have en negativ effekt for bengalske tigre, hjorte, delfiner, mangroveskoven og andre økosystemer.

Ingeniør Md. Shadadat Hossain [bn] skrev på Vandressourceingeniørernes Forums blog:

প্রস্তাবিত রামপাল কয়লা বিদ্যুৎ কেন্দ্রের ইআইএ রিপোর্টের এই সংক্ষিপ্ত পর্যালোচনা থেকে স্পষ্ট যে, [..] সুন্দরবনের পাশে ১৩২০ মেগাওয়াটের এই কয়লা বিদ্যুৎ কেন্দ্রকে জায়েজ করার সর্বোচ্চ চেষ্টা করা স্বত্ত্বেও, এরপরও খোদ ইআইএ রিপোর্টে বিদ্যুৎ কেন্দ্র নির্মাণ, পরিচালানা ও কয়লা পরিবহনের ফলে সুন্দরবনের উপর সম্ভাব্য ক্ষতিকর প্রভাব সম্পর্কে এমন সব তথ্য বেরিয়ে এসেছে যা প্রস্তাবিত কয়লা বিদ্যুৎ প্রকল্পকে পরিবেশগত বিবেচনায় অগ্রহণযোগ্য বিবেচনা করার জন্য যথেষ্ট।

Analyse af miljørapporten for det planlagte kraftværk viser at opførelsen, driften og kultransporten til det 1320 MW kuldrevne kraftværk i Sundarbans vil have en så negativ effekt på Sundarbans mangroveskov, at planerne bør skrottes af miljømæssige hensyn.

 

Fishermen get preparation for the fishing before sunset near Karamjal Wildlife Breeding Centre Centre under Chandpai range in East Sunderbans division. Image by Firoz Ahmed. Copyright Demotix (26/11/2012)

Fiskere gør klar til at fiske inden solnedgang i nærheden af Karamjal Wildlife Breeding centre i det østlige Sundarbans. Foto af Firoz Ahmed. Copyright Demotix (26/11/2012)

På bloggen Ishtishon stiller Mahbub Shumon spørgsmålstegn ved visdommen i at ødelægge Sundarbans, der beskytter Bangladesh mod naturkatastrofer

প্রথমত – ঝড় ঝাপটা প্রাকৃতিক দুর্যোগ থেকে থেকে বুক পেতে বাংলাদেশ রক্ষাকারী এই বনের মধ্যে বা কাছা কাছি ক্ষতিকর দূরত্বে এমন কোন প্রকল্প করা উচিৎ কিনা যা জীব – বইচিত্রের আধার এবং প্রাকৃতিক ভারসাম্য রক্ষাকারী, সর্বোপরি দুর্যোগ থেকে রক্ষাকারী এই প্রাকৃতিক দেয়াল ধ্বংস করে দিবে? সচেতন মানুষ মাত্রেই একমত হবেন নাবোধক উত্তরে। এমন বিদ্যুৎ আমাদের দরকার নাই যে বিদ্যুতের জন্য আমাদের দেশটাই ধ্বংস হয়ে যাবে।

দ্বিতীয় জরুরী প্রশ্ন হল- অন্য কোথাও বিদ্যুৎ প্রকল্প করা হলেও আমরা কি কয়লা ভিত্তিক বিদ্যুৎ প্রকল্পের ক্ষতি সামাল দিতে পারব?

For det første redder mangroveskovene Bangladesh fra naturkatastrofer. Hvorfor skulle vi lave et projekt tæt ved skoven, der ødelægger dens dyreliv, dens flora og fauna? Enhver, der bliver berørt af projektet, vil modsætte sig det. Vi har ikke brug for et kraftværk, der ødelægger vores lands økosystem.

For det andet, selv hvis kraftværket bliver flyttet, kan vi begrænse den ødelæggende effekt af brændende kul til selve kraftværket?

Bloggeren Banglar Hassan [bn] mindede sine læsere om, at et tilsvarende projekt er blevet annulleret i Odisha, Indien efter ikke at have fået miljømæssig godkendelse.

Faisal Caser [bn] spurgte:

যে বিবেচনায় এনটিপিসি নিজের দেশে বিদ্যুৎ কেন্দ্র নির্মাণ করতে পারেনি সেই একই বিবেচনায় বাংলাদেশে কী তাদের প্রকল্প বাতিল হতে পারে না?

Er grunden til at NTPC ikke skulle bygge et kraftværk i deres eget land ikke stærk nok til at forhindre deres tilsvarende projekt i Bangladesh?

Facebook event to save Sunderbans. Image courtesy Omi Hasan.

Facebook-begivenhed til beskyttelse af Sundarbans. Foto: Omi Hasan

Der er oprettet Facebook-begivenheder [bn], der skal skabe opmærksomhed omkring det planlagte kraftværk. Datoerne for offline protester vil snart blive offentliggjort.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.