Bolivia: Tidligere minister kræver afklaring af politiets undertrykkelse via Facebook

(Links i dette indlæg er på spansk, medmindre andet er angivet)

Den tidligere forsvarsminister i Bolivia, María Cecilia Chacón, har næsten et helt år efter at have fratrådt sin ministerpost, uden videre forklaring, brudt stilheden med et indlæg på Facebook, som siden er blevet gengivet i de traditionelle medier.

Den unge minister forlod præsident Evo Morales’ regering blot få timer efter, at nyheden om politiets voldelige undertrykkelse [en] af den 8. Indianske Protestmarch til forsvar for TIPNIS [en] (Territorio Indígena y Parque Nacional Isiboro Sécure) kom ud til offentligheden den 25. september 2011.

Chacón udgav sit indlæg netop som Sacha Llorenti, den tidligere regeringsminister, blev udnævnt til Bolivias FN-ambassadør. På tidspunktet for politiets intervention under den 8. Indianske Protestmarch var det Llorenti, der fungerede som øverstkommanderende for politiet, og han var således den direkte ansvarlige for sikkerheden i landet.

María Cecilia Chacóns indlæg på Facebook

I de mest påfaldende dele af sit indlæg skriver Chacón:

Ha pasado casi un año desde la represión vergonzosa en Chaparina, de aquel día de violencia cometida contra mujeres, niños. Y todo lo que allí sucedió permanece en la impunidad.

¿Qué es lo verdaderamente importante? ¿Quién  preparó el plan? ¿Quién lo propuso? ¿Quién lo autorizó? ¿Quién lo ejecutó?  ¿Quién aplaudió que se ejecutara “limpiamente y sin bajas”?

[…]

Importa todo lo que vimos, pero mucho más lo que no vimos. Fuimos espectadores de lo que se ejecutó, pero todavía no podemos ser testigos de una sincera voluntad gubernamental por enmendar el mal.

Der er gået næsten et år siden den skamfulde undertrykkelse i Chaparina, siden denne dag med vold begået mod kvinder og børn. Og alt hvad der skete dér, får stadig lov at ligge ustraffet hen.

Hvad er det som virkelig er væsentligt? Hvem udarbejdede planen? Hvem foreslog den? Hvem godkendte den? Hvem satte den i spil? Hvem bifaldte at den skulle udføres “rent og uden at gå på kompromis”?

[…]

Alt hvad vi fik at se, var vigtigt, men endnu vigtigere er dét, som vi ikke fik at se. Vi var vidne til begivenhederne, men har stadig til gode at bevidne en ærlig vilje fra regeringens side til at korrigere de forvoldte skader.

Senere i sit indlæg tilføjer hun:

El proceso de cambio no es monopolio de un partido o  una élite de “iluminados”. La revolución, si es auténtica, no tiene partido, le pertenece a su gente. Nadie debe ser considerado “invitado” del proceso así como ninguno puede creerse más importante que otro compañero. Fuimos fuertes porque fuimos todos, codo a codo. Y ahora todos tenemos el derecho y el deber de defender algo que es nuestro, de luchar por rescatarlo.

Forandringsprocessen [med henvisning til Evo Morales’ MAS-partis officielle program, red.] er ikke noget et parti eller en elite af “oplyste” kan have monopol på. Revolutionen – hvis den er autentisk – tilhører ikke et parti; den tilhører folket. Ingen bør opfattes som “inviterede” til processen, ligesom ingen kan påberåbe sig at være vigtigere end en anden kammerat. Vi var stærke fordi vi var der allesammen, skulder ved skulder. Og nu har vi alle både ret og pligt til at forsvare det, som er vores, og at kæmpe for at redde det.

Bolivianerne reagerede prompte på Chacóns indlæg, og udtrykte gennem blogs og sociale netværk deres støtte til hende, samt ders krav til autoriteterne om at afdække, hvem der var ansvarlige for undertrykkelsen af den 8. Indianske Protestmarch.

Fausto, en anonym bruger, kommenterede på sin blog Rimay Pampa:

Esta carta es la pronunciación más honesta, clara, incisiva, valiente, ecuánime, madura; sin retórica ni figuras ni requiebros pseudo-inteligentes.

Obró correctamente al alejarse del cargo para mantener intactas su ética, y principios.

Le agradecemos mucho exprese diáfanamente lo que el resto de los bolivianos conscientes quisiéramos haber expresado.

Dette brev er den mest ærlige, klare, skarpe, modige, afbalancerede og modne udtalelse; fri for retorik og fremstillinger og pseudo-intelligent smiger.

Hun gjorde ret i at fjerne sig fra ministerposten for at holde fast i sin etik og sine principper.

Vi takker hende mange gange for på en utvetydig måde at udtrykke det, som resten af os bevidste bolivianere gerne ville have sagt.

Omvendt har der også været kritik af indlægget. Rocio Llobet (@rociolloret) kommenterer gennem sin Twitter-konto:

@rociolloret: Tan sabia la ex ministra Chacón, sabía que la oposición iba a usar su carta, cuando el problema de fondo es otro

@rociolloret: Sikke klog  ex-minister Chacón er, hun vidste at oppositionen ville udnytte hendes brev, mens det dybereliggende problem er et andet

Samtidig kommer Ingrid Barrientos med en kommentar direkte til indlægget på Facebook:

No estas sola, tu valentía, es la valentía de muchas de nosotras, tu coraje, lo hemos demostrado, y lo seguiremos haciendo, el impulso de Dignidad que has dado, es un punto importante, no somos ni de derecha ni de izquierda, si queremos un cambio para nuestra Bolivia que parta de nosotros mismos!! Dignidad se la tiene o no, así no mas es.

Du er ikke alene, din tapperhed er den tapperhed mange af os deler, dit mod har vi alle udvist, og det fortsætter vi med, den impuls af Værdighed du har givet, er et vigtigt knudepunkt, vi er hverken højre- eller venstreorienterede, hvis vi vil forandre vort Bolivia skal det komme fra os selv!! Værdighed er noget man enten har eller slet ikke har, sådan er det bare.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.