(Links i dette indlæg er på engelsk, medmindre andet er angivet)

For at få gang i en debat i et samfund, hvor de lokale medier er under stram kontrol, kræver det nogle gange, at en historie bliver udgivet i et udenlandsk magasin. I Tadsjikistan krævede det en artikel i The Economist at udløse en debat på nyhedshjemmesider om korruption blandt landets embedsmænd og deres involvering i narkohandel.

Artiklen med titlen ‘Narkotika i Tadsjikistan: Afhængig’ hævder at landets stabilitet afhænger af en uafbrudt strøm af narkotika gennem dets territorium. Efter en 7 år lang borgerkrig i 1990'erne, er den lille centralasiatiske nation, der deler en porøs grænse med Afghanistan, blevet en vigtig transportvej for afghansk heroin der smugles til Rusland. Landet befinder sig, som følge heraf, ‘i midten af et multimillion-netværks smugling af heroin’  og på trods af udbredt fattigdom er dets hovedstad overskyllet med “penge, byggeri og smarte biler”.

Grænsetårn ved Tadsjikistans sydlige grænse til Afghanistan. Billede af Alexander Sodiqov (2009)

Ifølge The Economist ledes narkohandlen af embedsmænd, der formelt står i spidsen for bekæmpelsen af handlen. Disse embedsmænd opretholder den lokale sikkerhed. Regeringen vender til gengæld det blinde øje til deres involvering i handlen med heroin. The Economist hævder, at ethvert forsøg på at anfægte denne ordning risikerer at frembringe vold i landet der oplevede en blodig borgerkrig i 1990'erne.

Selvom artiklen blev udgivet d. 21. april 2012, blev dens indhold først tilgængeligt for mange indbyggere i Tadsjikistan, efter dele af den var blevet oversat og gengivet af udvalgte lokale medier i begyndelsen af maj.

Efter at Radio Ozodi havde opsummeret artiklen og udgivet den [tj] med kritik fra tadsjikiske embedsmænd og eksperter, vurderede en læser i kommentarsektionen at avisens påstande var ‘løgne’ eller i hvert fald overdrivelser. Men andre læsere var uenige i denne vurdering:

Inson: The Economist is telling the truth. Where do you see the lies? Everything is correct. We should be honest to ourselves.

Mahmud: The magazine has gotten to the essence of the issue.

Det meste af diskussionen på nyhedshjemmesiderne har fokuseret på korruption der muliggør heroinhandel. Folk i Tadsjikistan lader til ikke at være i tvivl om oprindelsen af de overdådige biler og dyre lejligheder, ejet af offentligt ansatte, specielt højtstående embedsmænd i retshåndhævende myndigheder. Luksus skiller sig ud i et land hvor næsten halvdelen af indbyggerne stadig lever under fattigdomsgrænsen.

Ravshan_1980 foreslår på TopTJ.com[ru]:

Of course the narcotics trade is controlled by people connected to the state. The leadership of the country and law-enforcement agencies turn a blind eye to this. Nobody asks officials at the Ministry of Internal Affairs [police], prosecutor’s office, and Drug Control Agency how they are able to afford expensive vehicles and apartments despite small salaries.

En anden kommentator på Radio Ozodis hjemmeside har en lignende mening:

The British journal has a very good assessment of the situation in Tajikistan. Almost 99 percent of state officials in the country are corrupt. Otherwise, how is it possible with a Tajik state salary to purchase apartments and cars that cost from 50,000 to 100,000 US dollars? With a state salary alone, not a single employee at the prosecutor’s office, court, police or a similar agency could afford this. Yet these employees have almost everything they wish. As for the poor people, they find it difficult even to find their daily bread.

Kan korruption der muliggør narkotikahandel blive effektivt bekæmpet? En læser mener at der er brug for mere kontrol:

I think state officials should be required to submit tax declarations and explain where they get the money to buy cars and houses.

En anden læser tror at narkotikahandel er næsten umulig at bekæmpe fordi de involverede korrupte embedsmænd har tætte forbindelser til regeringen.

Mohira: The real problem is that our law-enforcement agencies at all levels provide the protection for drugs smugglers and live at their expense. These agencies serve as the foundation of the incumbent regime. Taking away the money that law-enforcement agencies make from drugs trade would mean destroying the very foundation of the regime. Everything is interconnected.

En højt-rangerende, tadsjikisk embedsmand for narkotikabekæmpelse har for nyligt erkendt [ru] at “ikke en eneste narkotikahandels-gruppe kan, uden støtte fra ledende embedsmænd, operere” i landet. Myndighederne meddelte i februar 2012 om flere høj-profils anholdelser med anklager om korruption og narkotikahandel. Men dette er endnu kun en lille indikation på at denne udvikling repræsenterer en seriøs og længerevarende indsats fra myndighedernes side.

I en rapport (pdf) udgivet i denne måned, skønner FN's agentur for narkotika og kriminalitet (UNODC) at der årligt passerer 75 til 80 ton afghansk-produceret heroin og 18 til 20 ton opium gennem Tadsjikistan. Det betyder at der dagligt indføres omkring 200 kg. heroin og 50 kg. opium i landet. Kun en lille brøkdel af dette bliver beslaglagt. Rapporten konstaterer også at mange ledende embedsmænd enten er direkte involveret i handlen eller modtager bestikkelse for at se den anden vej. Ifølge UNOCD gik mange af de 1,4 billioner dollars [8.298.656.800,00 DKK] tjent på centralasiens heroinhandel i 2010, til tadsjikiske smuglere. Rapporten noterer:

Drug money is fueling abnormally high property prices in Dushanbe and in the provinces. Other signs of great wealth are visible, including lavish houses and vehicles that are well beyond the means of the public servants who own them.