Colombia: Impunity, en dokumentarfilm om ofrene for den væbnede konflikt

(Links i dette indlæg er på spansk, medmindre andet er angivet.)

I 2011 lancerede journalisten Hollman Morris [en] og filmskaberen Juan José Lozano dokumentarfilmen Impunity (Straffrihed) [en], der er en audiovisuel rejse gennem historien om den væbnede konflikt i Colombia [en]. Den fortælles af ofrene for de forskellige væbnede grupper.

På grund af sit emne har Impunity affødt mange forskellige meninger, hvilket de mange links på de sociale platforme på internettet vidner om.

For eksempel beskriver bloggen Hablando Jóven (Ung Snak) dokumentarfilmen på følgende måde:

Este es un documental que refleja la realidad de las Victimas del Conflicto Armado y específicamente muestra el actual proceso de la Ley de Justicia y Paz para los familiares y allegados a los desaparecidos, asesinados, secuestrados y torturados por el paramilitarismo y la impunidad y poca celeridad de los procesos de justicia, que permitan conocer la verdad y acceder a la reparación.

Dette er en dokumentarfilm som afspejler virkeligheden for ofrene for den Væbnede Konflikt. Den lægger særlig vægt på den igangværende proces med Loven for Retfærdighed og Fred for familiemedlemmer og slægtninge til de forsvundne, de myrdede, de kidnappede og de torturerede – ofre for paramilitarismen – samt straffriheden og langsommeligheden i de retsprocesser, som gør det muligt at få kendskab til sandheden og få mulighed for erstatning.

Og El que piensa gana (Den, som tænker, vinder) samler nogle af de holdninger, som kunne ses på Twitter i juli 2011, som denne skrevet af journalisten Jorge Luis Galeano (@pastoman):

Impactado por #IMPUNITY, los secretos a voces de este país contados desde el dolor de las víctimas y la crueldad de los victimarios

#IMPUNITY efterlader et stærkt indtryk; dette lands offentlige hemmeligheder fortalt gennem ofrenes smerte og bødlernes grusomhed.

Eller den, som læge og tidligere borgmester i Cali, Jorge Ivan Ospina (@JorgeIvanOspina) skrev:

#Impunity para pensar ,para deliberar,para que jamás vuelva a ocurrir,por nuestra gente,por la vida,por la supervivencia de nuestro pueblo

#Impunity til at tænke over, til at overveje, for at det aldrig nogensinde gentager sig, for vores folk, for livet, for vort folks overlevelse.

Dog er reaktionerne fra 2011 ikke de eneste, man har set på nettet. Søndag den 29. januar 2012 viste Canal Capital dokumentaren, hvilket forvandlede #Impunity til øjeblikkets mest omdiskuterede emne på Twitter, hvor der blev givet udtryk for et generelt ønske om en afslutning på Colombias væbnede konflikt.

Nicolás Quintero fra bloggen El triciclo (Den trehjulede cykel) skrev hvor stort et indtryk dokumentaren gjorde på ham:

quedé anonadado y sumamente conmovido. Conmovido con el dolor de las víctimas y con rabia por la manera, en que, como sociedad, las hemos tratado, privilegiando el relato político del mal necesario a su propio dolor.

jeg sad tilbage målløs og dybt rørt. Berørt af ofrenes smerte og vred over den måde, hvorpå vi som samfund har behandlet dem og begunstiget den politiske beretning om det nødvendige onde højere end deres smerte.

Og han fortsatte:

Creo que lo importante de Impunity es que logra cambiar el eje en el cual la mayoría de la sociedad colombiana se ha acercado al problema del paramilitarismo. La teoría de que los que murieron tenían que morir, la teoría de que si murieron fue por algo. Pero al ver el llanto desgarrador, el dolor de tantas personas, uno se pregunta por qué le hemos dado razón, como sociedad, a esta teoría.

Jeg tror, det vigtige ved Impunity er, at den formår at ændre måden, hvorpå størstedelen af det colombianske samfund har nærmet sig problemet med paramilitarismen. Teorien om, at de, der døde, skulle dø, teorien om, at de døde for noget. Men ved at se den hjerteskærende gråd, så mange menneskers smerte, spørger man sig selv, hvorfor har vi, som samfund, troet på denne teori?

Nogle dage efter spurgte netizens som Silvia Alarcón (@silvialarcon):

@cass1808 viste #impunity? Nos arreglo la inv extranjera, movilidad, pero y los muertos? Los ignoramos x nuestra comodidad? Yo no!

@cass1808 har du set #impunity? Vi er bragt på ret køl takket være udenlandsk investering, mobilitet, men hvad med de døde? Ignorerer vi dem for vores egen bekvemmeligheds skyld? Jeg gør ikke!

María Velasco skrev også på sin blog og slog fast, at hun ikke var fan af Hollman Morris:

El documental es en verdad fuerte, y entiendo porque genera estas reacciones extremas. Pero, el hecho de que Hollman Morris sea propenso al show (por no decir una diva) no invalida por completo lo que dice.
También es bueno que recordar que los que más lo rechazan son en general, victimas de la guerrilla de una u otra forma, y que en su mente justifican el paramilitarismo. En Colombia casi todo el mundo es victima, por lo que es difícil discutir el conflcto [sic] de forma racional.

Dokumentaren er virkelig stærk, og jeg forstår hvorfor den skaber så ekstreme reaktioner. Men det faktum, at Hollman Morris er tilbøjelig til at gøre det til et show (for ikke at sige optræde som en diva), underkender ikke fuldstændig det, han siger.
Det er også godt at huske på, at de, der tager størst afstand fra den [filmen], generelt er ofre for guerillaen på den ene eller den anden måde, og at de i deres sind retfærdiggør paramilitarismen. I Colombia er næsten alle ofre, hvilket gør det svært at diskutere konflikten på en rationel måde.

På samme måde kommenterede Pajarera del medio (Mediernes fuglebur):

es igualmente cierto que Impunity es menos “narrativa de urgencia” que la mayoría de trabajos documentales y periodísticos de Morris, limitados por su precario lenguaje audiovisual y contaminados del odio político del periodista (a fin de cuentas, dada su condición de estrella y por lo que se vio el lunes, ha sabido tomar lo suyo de las andanadas uribistas. Refiriéndose a que Morris ha sido reconocer por ser detractor del expresidente Álvaro Uribe.

det er ligeledes sandt, at Impunity er en mindre “tvingende nødvendig beretning” end de fleste andre af Morris’ dokumentarer og journalistiske arbejder, der er farvede af ringe audiovisuelt sprog og belastet af journalistens politiske had (når alt kommer til alt, med sin stjernestatus og det man så i mandags, har han vidst, hvordan han skulle få noget ud af Uribe’s bredsider.) [Her refererer hun til, at Morris er blevet kendt for at være modstander af den tidligere præsident Álvaro Uribe.]

Til at begynde med var dokumentaren tilgængelig på Vimeo, selvom flere websteder talte om selvcensur af dokumentaren. I juni 2011 interviewede RNW filmskaberen Juan Lozano:

¿Qué está impidiendo en Colombia la difusión del documental “Impunidad”?
[…] Nos enfrentamos a todas las presiones a las que las víctimas están enfrentadas a diario. Y no solamente las víctimas: también los magistrados de la Corte Suprema de Justicia, los abogados, los defensores de derechos humanos. Presiones que vienen de sectores oscuros que van desde intimidaciones, amenazas, interceptaciones ilegales de llamadas, correos electrónicos. […]

Hvad er det, der forhindrer udbredelsen af dokumentarfilmen “Impunity” i Colombia?
[…] Vi er under det samme pres, som ofrene står over for til hverdag. Og ikke kun ofrene: også dommerne fra Højesteret, advokaterne og menneskerettighedsforkæmperne. Pres, som kommer fra usynlige sektorer og som bl.a. omfatter intimideringer, trusler, ulovlige aflytninger af telefonopkald og læsning af e-mails. […]

I interviewet spurgte de ham også om selvcensur:

¿Y a estas dificultades usted las llama un ambiente de autocensura?
[…] La situación en Colombia está muy polarizada y hay muchas personas en Bogotá que prefieren no complicarse la vida ni meterse en problemas, y eso significa no enseñar el documental.
En privado están a favor de la película y están de acuerdo en que estos temas hay que difundirlos de forma masiva, porque hemos filmado los últimos diez años de la histórica colombiana, algo que no se había hecho de forma audiovisual.
La película la tendremos que distribuir de manera alternativa en pueblos y ciudades del país. Es importante que la gente en las ciudades pueda ver este documental

Og De kalder disse hindringer for en stemning af selvcensur?
[…] Situationen i Colombia er meget polariseret og der er mange personer i Bogotá, som foretrækker ikke at gøre livet surt for sig selv eller rode sig ind i problemer, og det betyder ikke at vise dokumentaren.
Privat støtter de filmen og de er enige i, at det er nødvendigt at gøre disse emner kendt for et bredt publikum, for vi har filmet de sidste ti år af colombiansk historie, noget som ikke tidligere er gjort audiovisuelt.
Vi bliver nødt til at udbrede filmen på en alternativ måde i landsbyer og byer rundt om i landet. Det er vigtigt, at folk i byerne har mulighed for at se denne dokumentar.

I februar i år [2012] konstaterede netizens som Diana Marcela (@DianaMarcela), at linkene til at se Impunity på internettet var forsvundne:

#Impunity fue censurado, lo había visto en vimeo y en youtube, ahora no esta en ningún lado! @HollmanMorris

#Impunity er blevet censureret, jeg havde set den på Vimeo og på YouTube, nu er den ikke at finde nogen steder! @HollmanMorris

Mens dette indlæg bliver skrevet [februar 2012] kan man kun finde et 30 minutters resumé på internettet, selvom filmens fulde længde er på 1 time og 25 minutter. I kan følge de seneste nyheder om dokumentaren på dens officielle side på Facebook.

[Note: Ved udgivelsen af dette indlæg på dansk kan man igen finde Impunity i sin fulde længde på YouTube, dog kun på spansk uden undertekster.]

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.