Sydsudan: Humanitær krise i verdens nyeste land

(Alle links i dette indlæg er på engelsk)

Dette indlæg er en del af vores særlige dækning af Folkeafstemning i Sydsudan 2011 [en].

Mindre end et år efter at Sydsudan i juli 2011 bekendtgjorde sin uafhængighed og blev verdens nyeste land, står landet fortsat over for en humanitær krise. Borgerkrigen mellem det afrikanske Sydsudan og det arabiske nordlige Sudan havde på det tidspunkt allerede kostet omkring 1,5 millioner menneskeliv, og internationale organisationer advarer om, at problemerne langt fra er forbi.

I begyndelsen af året erklærede Sydsudan eksempelvis dets Jonglei State for en katastrofezone efter at op mod 100,000 mennesker var tvunget til at flygte fra kampe mellem de rivaliserende stammer Lou Nuer og Murle. FN har allerede igangsat en hasteoperation for at levere humanitær assistance til ca. 60,000 mennesker.

Bloggen The Borgen Project leverer en omfattende skildring af den seneste uro blandt stammerne:

It is reported that these clashes began as cattle raids, but have spiraled out of control. Conflicts such as these “cattle vendettas,” as well as other clashes between rival groups, are common in South Sudan. The United Nations says that about 350,000 people were displaced as a result of this kind of violence last year.
Intercommunal violence like this poses a major challenge for the fledgling government in South Sudan. Being a newly independent state, the country is faced with the task of establishing an effective system of governance. Furthermore, South Sudan is one of the world's poorest regions. It has hardly any roads, schools, medical clinics, or other vital infrastructure. The lack of economic development within the country only fuels instability and leads to a higher rate of clashes like these recent ones in Jonglei.

Der rapporteres, at sammenstødene begyndte som kvægtyverier, men nu er kommet ud af kontrol.  Konflikter som disse “kvæg-hævntogter” såvel som andre sammenstød mellem rivaliserende grupper er almindelige i Sydsudan. Fra FN forlyder det, at ca. 350,000 mennesker blev fordrevet som resultat af den form for vold sidste år.

Denne form for vold mellem forskellige grupper udgør en stor udfordring for den nybagte regering i Sydsudan. Som en ny uafhængig stat, står landet over for den opgave at etablere et effektivt regeringssystem. Ydermere er Sydsudan en af verdens fattigste regioner. Den har næsten ingen veje, skoler, lægekliniker eller anden livsvigtig infrastruktur. Manglen på økonomisk udvikling i landet giver blot næring til ustabilitet, og fører til endnu flere sammenstød, som de seneste i Jonglei.

Displaced population caused by cattle raiding in Pibor county, Jonglei State © Liang Zi/Médecins Sans Frontières (MSF)

Fordrevet befolkning pga kvægrøverier i Pibor county, Jonglei State © Liang Zi/Médecins Sans Frontières (MSF)

Catholic Relief Services (Katolske Nødhjælpstjenester), en international nødhjælpsorgnisation, der fungerer i Sydsudan, er enige:

The troubled state of Jonglei has a long history of ethnic tensions, cattle raiding, kidnappings and sometimes violent competition for scarce resources.The most recent attacks were led by the self-proclaimed Nuer White Army, a group of as many as 6,000 armed youth from the Lou Nuer ethnic group. Spokespersons of the armed group stated that their intention was to reclaim stolen cattle and 180 kidnapped children that they say raiders from a neighboring ethnic group, the Murle, had taken from their communities.
[…]

“After nearly four decades of working in Sudan and South Sudan, CRS recognises that sustainable development and peace are tightly interwoven,” Boyd says. “To contribute to a lasting improvement in the level of basic services and economic opportunities available to people throughout South Sudan, it is imperative to support communities to find meaningful, concrete ways to resolve their differences and put an end to destructive conflict. Simultaneously, tensions between groups are often exacerbated by the scarcity of basic services like access to water, schools, or health clinics. Development and peace have to happen at the same time.”

Den urolige stat, Jonglei, har en lang historie med etniske spændinger, kvægtyverier, kidnapninger og sommetider voldelig konkurrence om knappe ressourcer. De seneste angreb blev ledet af den selvbestaltede Nuer White Army, en gruppe bestående af ikke mindre end 6,000 bevæbnede unge fra den etniske gruppe Lou Nuer. Talspersoner fra den bevæbnede gruppe fastslog, at deres intention var, at tilbageerobre stjålet kvæg og 180 kidnappede børn, som de siger, at kvægtyve fra en tilstødende etnisk gruppe, the Murle, havde taget fra deres lokalsamfund.

[…]

“Efter at have arbejdet i Sudan og Sydsudan i næsten 4 årtier anerkender CRS (katolske nødhjælpstjenester, red.), at stabil udvikling og fred er tæt sammenvævede” siger Boyd. “For at bidrage til en holdbar forbedring af basale foranstaltninger og økonomiske muligheder for menneskene i Sydsudan, er det afgørende at støtte lokalsamfundene i at finde meningsfulde, konkrete løsninger på deres forskelligheder og stoppe destruktive konflikter. Samtidig forværres spændinger mellem grupper ofte af knapheden af basale foranstaltninger såsom adgang til vand, skoler eller lægeklinikker. Udvikling og fred er nødt til at ske på samme tid.”

En anden international organisation, Oxfam, kæder også det at forhindre konflikter samme med fremskaffelse af livsvigtige varer og foranstaltninger:

As South Sudan emerges as a new nation, there may be no more pressing issue for its people, and perhaps for the stability of the nation as a whole, than the investments it makes in its agricultural sector and long term food security.
[…]

The international community has invested a tremendous amount in shepherding Sudan and South Sudan through the Comprehensive Peace Agreement and independence. Now, however, the work just begins and donors must double down on their commitments to help South Sudan overcome the challenges of insecurity, displacement, and cyclical droughts and floods.

As it makes this transition to a nation at peace with itself and with its neighbor, South Sudan will require a comprehensive balance of predictable, multi-year development assistance alongside continued support for humanitarian needs focused on strengthening the GoSS emergency preparedness and disaster management capacity

It will also be important to invest in programs of Disaster Risk Reduction and resilience that enable communities to prevent, mitigate and recover quickly from humanitarian crises. Donors should also look to emergent South Sudanese civil society as an important actor in providing humanitarian and development assistance that complements the programs of the state and private sector.

Med Sydsudans fremkomst som ny nation, er der antageligt ikke en mere presserende sag for landets folk og måske for stabiliteten af nationen som helhed, end investeringer i dets landbrugssektor og sikring af fødevarer på længere sigt.

[…]

Det internationale samfund har investeret et gevaldigt beløb i at føre Sudan og Sydsudan igennem den omfattende Comprehensive Peace Agreement (fredsaftalen, red.) og frem til uafhængighed. Nu skal arbejdet dog først til at begynde og bidragydere må forpligte sig endnu mere til at hjælpe Sydsudan med at overvinde udfordringer som usikkerhed, fordrivelse og tilbagevendende tørker og oversvømmelser.

Mens Sydsudan gennemgår denne overgang til en nation i fred med sig selv og sine naboer, vil landet kræve en omfattende balance af forudsigelig, flerårig udviklingsbistand sideløbende med fortsat støtte til humanitære nødvendigheder med fokus på at styrke den sydsudanske regerings nødberedskab og katastrofestyringskapacitet.

Det vil også være vigtigt at investere i programmer til nedsættelse af risikoen for katastrofer, og større robusthed, der gør lokalsamfundene i stand til at forhindre, mindske og komme sig hurtigt over humanitære kriser. Bidragydere skal også se nye sydsudanske civilsamfund som en vigtig medspiller i tilvejebringelsen af humanitær assistance og udviklingsbistand, som supplement til staten og den private sektors program.

Læger Uden Grænser (MSF) leverer også en beretning fra området:

“Thousands of people have fled for their lives in Lekongole and Pibor in the last week and are now hiding in the bush, frightened for their lives,” said Parthesarathy Rajendran, MSF head of mission in South Sudan. “They fled in haste and have no food or water, some of them doubtless carrying wounds or injuries, and now they are on their own, hiding, beyond the reach of humanitarian assistance.”
The village of Lekongole has been raised to the ground and an MSF team that assessed the situation in Pibor on 28th December described it as a ghost town, virtually everyone having fled into the surrounding country. While the people are hidden in the bush, we cannot reach them to clean and dress wounds, treat diseases and provide general primary healthcare. The longer they are in the bush, the more serious it will become for people who are injured or sick.

[…]

“There are several crisis situations evolving in different parts of South Sudan right now,” adds Rajendran. “Our medical teams are also currently responding to the crisis of refugees fleeing conflict in neighbouring Sudan. These are staunch reminders that despite independence, acute emergencies are still all too present in South Sudan and the capacity for emergency humanitarian response remains an absolute priority.”

“Tusindvis af mennesker er flygtet for livet i Lekongole og Pibor i løbet af den sidste uge og gemmer sig nu i bushen, hvor de frygter for deres liv,” siger Parthesarathy Rajendran, leder af Læger Uden Grænsers mission i Sydsudan. “De flygtede i al hast og har hverken mad eller vand, nogle af dem har utvivlsomt sår eller skader, og nu gemmer de sig, overladt til sig selv, uden for den humanitære hjælps rækkevidde.”

Landsbyen Lekongole er blevet jævnet med jorden og et hold fra Læger Uden Grænser, der evaluerede situationen i Pibor d. 28. december, beskrev byen som en spøgelsesby, stort set alle var flygtet til omkringliggende egne. Fordi folk gemmer sig i bushen, kan vi ikke nå frem til dem for at rense og behandle sår, behandle sygdomme og sørge for almen grundlæggende sundhedspleje. Jo længere de er i Bushen, des mere alvorligt bliver det for folk der er skadede eller syge.

[…]

“Der udspiller sig indtil flere krisesituationer i forskellige dele af Sydsudan lige nu, ” tilføjer Rajendran. “Vores Læge-teams reagerer for øjeblikket også på, at mange flygter fra konflikter i nabolandet Sudan.  Dette er solide påmindelser om, at akutte nødsituationer, uafhængigheden til trods, i al for høj grad stadig forekommer i Sydsudan, og at kapaciteten til øjeblikkelige humanitære reaktioner forbliver højeste prioritet.”

Bill's Space kommenterer:

It only seems a few months ago that we saw the creation of a new nation in Africa, with the arrival of Southern Sudan out of Sudan. But it seems that a new name and new existence does little to change the way things are in that part of the world. I’m seeing reports of more than 3000 people killed in South Sudan last week in ethnic violence, that forced thousands of others to flee – although ‘fleeing’ seems to what the people in part of the original Sudan have been doing for decades – these kind of mass killings or massacres seem able to be perpetuated despite the presence of United Nations personnel, South Sudanese army,. etc With the report that this is the worst outbreak of ethnic violence in the new nation since it split from Sudan in July, seems to be the indication that such violence is an ongoing activity […].

Det virker som om, det kun er et par måneder siden, vi så tilblivelsen af en ny nation i Afrika, med det sydlige Sudans løsrivelse fra Sudan. Men det virker som om, at et nyt navn og et nyt liv ikke ændrer betydeligt på, hvordan tingene er i den del af verden. Jeg ser redegørelser om drab på mere end 3000 mennesker i Sydsudan i sidste uge pga etnisk vold, der tvang tusindvis af andre til at flygte -selvom ‘at flygte’ virker til at være det, folk fra den del af Sudan har gjort i årtier- denne form for massedrab eller massakrer ser ud til at kunne blive varige, på trods af tilstedeværelsen af FN-personel, den sydsudanske hær, etc. Rapporten om at dette er det værste udbrud af etnisk vold i den nye nation siden den blev skilt fra Sudan i juli, virker som en indikation af, at den slags vold er en vedvarende aktivitet […].

Andre er også kyniske over for det internationale samfunds erklærede mål om at hjælpe Sydsudan, avisen The Impudent Observer skriver et satirisk indlæg, Massedød i Sudan, Og hva’ så?, hvor de især gør grin med USA:

This intrepid reporter asked prominent American political leaders for a reaction to this massacre of the innocent.
George Bush: ”The key thing is whether there are WMD in South Sudan that pose a threat to the security of America.”

Michele Bachmann: ”South Sudan? Is that near New Orleans?”

Herman Cain: ”I wonder if anyone there would be interested in a fabulous pizza deal.”

Ron Santorum: ”I urge those unfortunate people to pray to God”

Mitt Romney: ”America sends its condolences to all who are persecuted. I will inform Mormon headquarters so they can send some missionaries.”

Newt Gingrich: ”If South Sudan leaders would contact me, I have some interesting ideas that might help them and my organization offers a beginning of year discount.”

Barack Obama: ”We are leaving troubled areas, not going in.”

Denne frygtløse reporter spurgte prominente amerikanske politiske ledere om en reaktion på denne massakre af uskyldige.

George Bush: ”Nøglen til dette er, hvorvidt der er masseødelæggelsesvåben i Sydsudan, der udgør en trussel mod Amerikas sikkerhed”

Michele Bachmann: ”Sydsudan? Er det i nærheden af New Orleans?”

Herman Cain: ”Jeg tænkte om der mon er nogen, der kunne være interesseret i en fantastisk billig pizza.”

Ron Santorum: ”Jeg tilråder kraftigt, at disse uheldige mennesker beder til Gud”

Mitt Romney: ”Amerika sender sin medfølelse til alle, der er forfulgt. Jeg informerer mormonernes hovedkvarter, så de kan sende nogle missionærer.”

Newt Gingrich: ”Hvis Sydsudans ledere ville kontakte mig, har jeg nogle interessante ideer, der måske kunne hjælpe dem, og min organisation tilbyder en begyndelse-på-året rabat.”

Barack Obama: ”Vi forlader urolige områder, vi går ikke ind i dem”.

For flere nyheder om Sydsudan, leverer PannLuel Wël fra Washington opdateringer på en blog, PannLuel Wël: South Sudanese Blogger, og også på Twitter på @PaanLuelWel2011.

Dette indlæg er en del af vores særlige dækning af Folkeafstemning i Sydsudan 2011 [en].

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.