Reportage

På disse sider opsummerer vi en mere dybtgående dækning, som Global Voices udfører for visse nyhedsbegivenheder og borgermedier rundt om på kloden. Hvis du har forslag til nye sider for reportage, så send en email til os.

Global Voices Summit, Nairobi, Kenya 2012

Global Voices afholdte deres biennale topmøde i Nairobi, Kenya fra den 29. juni til den 3. juli 2012 med tre dages internt møde og to dages offentligt stormøde. Cirka 170 Global Voices-repræsentanter fra mere end 60 forskellige lande præsenterede og diskuterede et utal af interne og eksterne aspekter af denne organisations arbejde lige fra organisationsstruktur, decentraliseret udgivelse, objektivitet, borgermedieaktivisme, frihed og censur på internettet til spørgsmål om hvorvidt GV nu kan defineres som en egentlig global bevægelse samt hvad næste skridt bør være.

Eurovision Azerbaijan 2012

Azerbaijans sejr i 2011s konkurrence betyder, at Eurovision vil blive afholdt i hovedstaden Beku i 2012, og derfor er emner som menneskerettigheder, korruption og demokrati i landet kommet i spotlyset. Aktivister i den olie-rige tidligere sovjetiske republik håber, at afholdelsen af den internationale konkurrence måske vil resultere i nogle posiive forandringer. Med Azeri aktivister og journalister, der fortsat er er fængslet for deres holdninger, er nogle mindre overbevist.

Europa i krise

Denne særlige dækning giver en stemme til almindelige mennesker, der lever med de sociale, politiske og finansielle konsekvenser af Europas finansielle redningspakker. Vi ser på Grækenland, Irland, Portugal og andre europæiske lande, der er påvirkede af bank- og euro-krisen.

Protester i Bahrain 2011

Oprøret i Bahrain begyndte den 14. februar 2011, og er til dels inspireret af protesterne i Tunesien og Egypten. Det har også at gøre med landets lange historie med demonstrationer og protester. Mange af begivenhederne i 2011 har ligheder med dem, der fandt sted i halvfemserne.

Protester i Syrien 2011/12

Protesterne i Syrien, der blev inspireret af revolutionerne i Egypten [en] og Tunesien [en], er siden den 15. marts 2011 taget til i styrke (den første opfordring til at demonstrere den 5. februar tiltrak kun en lille skare). Tusindvis har protesteret mod præsident Bashar Al-Assads regering i Damaskus, Aleppo og mange andre byer – og mange er blevet anholdt – men lige nu foregår de største protester i Daraa [en], der ligger i den sydlige del af landet.