Pakistan: Mistanke om æresdrab på fem piger for at have festet med drenge

(Alle links i dette indlæg er på engelsk, medmindre andet er angivet)

Ifølge rapporter har en jirga (forsamling af en stammes ældste) i Kohistan-distriktet Khyber-Pakhtunkhwa i Pakistan beordret mord på fem piger på baggrund af anklager om at have danset og lyttet til musik sammen med drenge under en ægteskabsceremoni i deres lokalområde. En af de implicerede drenges bror, Afzal Khan, hævder, at pigerne allerede er døde.

Kvinderne blev skudt af deres familier i den afsidesliggende landsby UC Peesh Bela. Stammens skikke, støttet af snæversynede religiøse tolkninger, har taget livet af mange uskyldige mennesker i den region. En lignende sag blev for fire måneder siden rapporteret, da en lokal jirga beordrede mord på fire piger og to drenge grundet lignende anklager. De blev dømt, da en video, optaget med mobiltelefon, dukkede op og viste dem syngende og dansende ved en reception i den afsidesliggende landsby Gada i Kohistans bjergdistrikt.

 

Denne skrækkelige terrorhandling blev ført ud i livet ved at udstede et ‘fatwa‘ (religiøst dekret). Jirgaens medlemmer betragter sang og dans som en streng overtrædelse af stammens skikke. Denne overtrædelse blev grundlaget for de fem pigers dødsdom.

På bloggen “A Reluctant Mind” fremhæver Tazeen de oprørende fatwaer udstedt af en tidligere kohistansk lovgiver:

Maulana Abdul Haleem, of Jamiat Ulema-e-Islam-Fazlur Rehman, came up with a series of misogynist fatwas, clearly detailing what should be the priorities of his political and religious followers. For starters, the fatwa declares formal education for women to be unIslamic. As just declaring the act of going to school and getting some education irreligious was not enough, he also had to reprimand the parents who send their girls to schools in Kohistan and asked them to terminate their education. [..]

The fatwa does not end here. It goes on to declare all the non-governmental organizations (NGOs) working in the region as ‘hubs of immodesty’.

Maulana Abdul Haleem, der tilhører Jamiat Ulema-e-Islam-Fazlur Rehman [en forsamling af islamistiske præster], kom med en serie af kvindefjendske fatwaer, der tydeligt angiver, hvad hans politiske og religiøse følgeres prioriteter bør være. For det første erklærer fatwaen, at kvinders formelle uddannelse ikke er islamisk. Som om det ikke var nok at erklære det at gå i skole og at tage en uddannelse som værende ikke-religiøst, fandt han det nødvendigt også at give forældrene der sender deres piger i skole i Kohistan, en reprimande og bad dem stoppe deres uddannelse. […]

Fatwaen stopper ikke her. Den fortsætter med at erklære alle ikke-statslige organisationer (NGO'er) der arbejder i regionen for “usømmelighedens knudepunkt”.

Der kommer modstridende rapporter fra KPK-regeringens embedsmænd. KPK-provinsens oplysningsminister, Mian Ifthikhar Hussain, siger, at nyheden om mordene på de fem piger er “forkert og grundløs“, selvom der ikke er beviser for hans påstand.

For at udrede denne tvetydighed, har Pakistans højesteret udvist suo motto-interesse i Kohistan-mordene. Den har beordret KPK-regeringen til at frembringe de fem piger, men dette har regeringen ikke gjort.

Kohistan scene. Image from Flickr by yumievriwan. CC BY-NC-ND.

Kohistansk landskab. Billede fra Flickr af yumievriwan. CC BY-NC-ND.

Pakistans levende civilsamfund har gentagne gange talt for et fuldstændigt forbud mod jirga-systemet. Shereen Kamaal fra Aurat Fonden (kvindefond) fordømmer kraftigt sådanne brutaliteter.

Idress Kamal, en landsby-ældste, siger, at hverken islam eller stammeværdier tillader handlinger af så stor en brutal karakter.

Nasr Ahmed tweeter med rette:

@Nasr_MTA: The Pakistani Auschwitz are Khoistan, Balochistan, Sindh or wherever the Honour killing is taken place

@Nasr_MTA: Khoistan, Balochistan, Sindh eller hvorend disse æresdrab finder sted, svarer til pakistanske Auschwitz.

Sonia Wahab skriver:

There is just digust in honour killing.

Der er kun væmmelse i æresdrab.

Malik Hamza kommenterer:

disgusting (sic) and insane radical people making our religion a shame.

Væmmelige og sindssyge mennesker gør vores religion til skamme.

Der er flere reaktioner og opdateringer på Twitter:

@shahbazzahid: Overheard a resident of #Kohistan saying this > “now, I have started thinking the girls are not alive”

@shahbazzahid: Overhørte en indbygger fra #Kohistan der sagde dette > “nu begynder jeg at tro pigerne ikke er i live”

@shahbazzahid: Maulana Javed, head of some jirga in #Kohistan ordered for the killings – says Muhammad Afzal Khan

@shahbazzahid: Muhammed Afzal Khan siger, at Maulana Javed, lederen af en jirga i #Kohistan, beordrede mordene.

@beenasarwar: RT @AleemMaqbool: team of pak officials has landed in pattan, kohistan to find out whether or not 5 women have been killed for celebrating with men at wedding.

@beenasarwar:RT @AleemMaqbool: en gruppe pakistanske embedsmænd er landet i Pattan, Kohistan, for at finde ud af om 5 kvinder er blevet myrdet for at have festet sammen med mænd ved bryllup.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.