Maldiverne: Plaget af uroligheder

[Alle links i dette indlæg er på engelsk, medmindre andet er angivet]

Den politiske krise på Maldiverne tog en voldsom drejning onsdag den 8. februar 2012, da politi og demonstranter stødte sammen. Demonstranterne protesterede imod præsident Mohamed Naheeds utidige afgang, som de anså for et kup imod landets første folkevalgte præsident.

Under de efterfølgende uroligheder, satte demonstranterne ild til og hærgede politistationer, retssale, kommunekontorer og andre offentlige bygninger. En del politifolk blev såret under de voldsomme sammenstød.

Forud for urolighederne havde den afgåede præsident ved et møde meddelt, at han var blevet truet til at forlade sit embede. Mødet var arrangeret af MDP, det nationale demokratiske parti, der har vundet flertallet af stemmerne efter landets første frie valg i 2008 og som har indsat Nasheed som landets præsident.

”Vi vil få styringen igen,” sagde Nasheed. ”Vi vil aldrig træde tilbage. Jeg vil ikke acceptere dette kup. Jeg vil bringe folket retfærdighed.”

Police charge teargas on protesters. Image by anonymous photographer, used with permission.

Politiet bruger tåregas mod demonstranter. Billede taget af anonym fotograf, benyttet med tilladelse.

I en march igennem hovedstaden Malés gader mødte Nasheed og hans tilhængere kampklædte politifolk, der havde taget opstilling ved ø-nationens største plads, hvor militæret og politiet har deres hovedsæde. Demonstranterne kastede flasker og sten efter politiet, som svarede tilbage med tåregas. Det førte til et voldsomt sammenstød, som resulterede i, at flere af de tilskadekomne demonstranter måtte hasteindlægges på hospitalet. Iblandt de tilskadekomne er parlamentsmedlemmer og ledende partimedlemmer fra MDP, Nasheeds parti.

FreedomWatchMV har offentliggjort denne video, der viser sammenstødet mellem sikkerhedsfolk og demonstranter.

En anden video viser politiet i færd med at slæbe Nasheed og en af hans partifæller ud af en butik efter at have forvist kunderne. Nasheed blev løsladt efter at have diskuteret med politibetjentene om, hvorvidt han skulle være blevet arresteret eller ej. En anden video viser en såret demonstrant, der beretter om, hvordan politiet tævede ham.

Yameen blogger om de begivenheder, der fandt sted sig i Malé:

There is a brutal, concerted effort by the runaway police department to crush protests by supporters of President Nasheed, following his release today.

I have personally witnessed the heavy handed tactics employed to combat MDP activists, energized by the release of President Nasheed earlier today after yesterday's coup d'etat that forced him to resign.

Tear gas was used indiscriminately on Orchid magu near the Supreme court building. Two people were beaten up and lay motionless on the street for a long time before they were dragged and shoved into an ambulance.

Then I saw a police jeep speeding into a crowd of protesters. A police jeep. Absolutely reprehensible.

Vi oplever, at løbske politienheder slår brutalt ned på demonstranter for at knuse præsident Nasheeds tilhængere i forbindelse med hans løsladelse i dag.

Jeg har personligt oplevet politiets brutale fremgangsmåde i forsøget på at nedkæmpe MDP-aktivister, som efter at have hørt om Nasheeds løsladelse, tog til gaden for at protestere imod gårsdagens præsidentkup.

Der blev hensynsløst sprøjtet tåregas mod mængden på Orchid Magu-pladsen nær Højesteret. To personer, der var blevet tævet, lå bevidstløse på gaden i lang tid, førend de blev samlet op og kørt væk i en ambulance.
Jeg så også en politivogn i fuld fart påkøre en folkemængde. En politivogn. Fuldkommen utilgiveligt!

Police brutality on protesters. Image by anonymous. used with permission.

Politiets brutalitet over for demonstranterne. Billede taget af anonym fotograf, benyttet med tilladelse.

Muju Naeem spørger, om Maldiverne har udviklet sig til en regulær diktaturstat:

So if President Waheed did not give the order, then we can safely assume that the security forces were acting on their own. What this means is that we have incidentally slipped into a military/police dictatorship where the executive is there only in name only.
Maldives has become a police state.
Maldivian Twitter users have started using 3 hashtags to tell their story. Please follow;
1. #maldivespolicestate
2. #mvprotest
3. #mvcoup

Hvis præsident Waheed ikke afgav ordren, kan vi kun slutte, at sikkerhedsstyrkerne opererede på egen hånd. Dette betyder, at vi uforvarende er havnet i hænderne på et miltært styre, hvor magthaverne ikke har nogen reel magt.
Maldiverne er blevet en politistat.
På Twitter er brugere fra Maldiverne begyndt at bruge følgende tre hashtags til at beskrive deres situation:
1. #maldivespolicestate
2. #mvprotest
3. #mvcoup

Efter urolighederne i hovedstaden, optager Nasheeds tilhængere protester i yderområderne på de omkringliggende øer. Demonstranter sætter ild til politistationer, kaster sten efter de fremmødte politifolk og brænder retssale og andre offentlige bygninger ned. På nogle øer fordriver demonstranter politiet og besætter politistationerne.

Både den lokale befolkning og udlændinge på Maldiverne tweeter om de voldsomme uroligheder, der har ramt deres ferieparadis.

Foram divrania twitter:

@divrania: Peace to Maldives..ur too beautiful for politics and violence.

@divrania: fred til Maldiverne…du er for smuk til at bebyrdes med politik og vold.

Nattu tilføjer:

@reallynattu: “@hisherm: I don't support any political parties. I support Maldives.” Including Me!

@reallynattu: “@hisherm: Jeg støtter ikke nogen politiske partier. Jeg støtter Maldiverne. ” Mig inklusiv!

Der befinder sig en uhyggelig stemning på øerne og i hovedstaden torsdag, hvor folk afventer næste skridt. På en pressekonference, forsikrer ledende militær- og politifolk om, at roen vil blive oprettet, og at man vil undersøge den foregående dags voldsomme begivenheder.

Fra sit hjem fortæller den afgåede præsident Nasheed pressen, at han er blevet tvunget til at træde af efter pres fra militæret. Politiet vil ikke længere bakke op om hans embede. Nasheed kræver, at der bliver udskrevet et valg, så han atter kan indtage præsidentembedet. Han forsikrer, at han ikke vil genindtage magten ved hjælp af vold og gadekampe. Tværtimod så fordømmer Nasheed de voldelige handlinger, som nogle af hans tilhængere har begået på forskellige øer.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.