USA: Kunst i Occupy-bevægelsen

(Alle links i dette indlæg er på engelsk)

Dette indlæg er en del af vores særlige dækning #Occupy Worldwide [besæt på verdensplan].

Den kreative del af Occupy Wall Street-bevægelsen forestiller sig en verden, hvor mennesker har lov til at udtrykke deres forestillinger om frihed, lighed og harme over et grådigt system, der gør virksomheder og regering afhængige af hinanden. Skuespillere, kunstnere, forfattere og musikere hylder #Occupy-musen og opfordrer til en international dag for kreativ udfoldelse den 12. februar 2012.

Occupy visuel kunst

Occupy bevægelsen i Los Angeles opstillede et vægmaleri, der forestillede en kæmpe blæksprutte. Den skal repræsentere USAs Centralbank med fangarme, der rækker ind i folks liv og hjem. Fangarmene er så lange, at de overskrider globale grænser. Ingen hjem kan undslippe deres tag.

Fed Monster Mural in Los Angeles

‘Fed Monster Mural’ (fodret monster vægmaleri) i Los Angeles. Foto af Mikey Wally på Flickr (CC BY-NC-ND)

Mens den egentlige lejr har mødt sit endeligt og er blevet forbudt at besætte offentlige pladser, har vægmaleriet opnået beskyttelse af embedsmænd i Los Angeles – inklusiv borgmesteren, som har erklæret vægmaleriet for et historisk artefakt. Der er lige nu en udbudsrunde i gang for at finde et nyt offentligt sted, hvor vægmaleriet kan fremvises ved hjælp af et sponsorat fra en kulturel organisation.

Bespisning af de 320 millioner: Revolutionen bliver ikke privatiseret af Kenneth Tin-Kin Hung.

Occuprint.org gemmer plakater, der er lavet til de forskellige “occupy”-lejre rundt om landet og i verden. Kunstneren Kenneth Tin-Kin Hungs fortolkning af bevægelsen (til højre) inkluderer “Feeding of the 320 Million: The Revolution Will Not Be Privatized” [“bespisning af de 320 millioner: revolutionen bliver ikke privatiseret”] og kan downloades fra hans hjemmeside.

Plakatens levende sprog er en kaotisk fusion af amerikanske ikoner. Frihedsgudinden går fremad og er klar til at møde enhver udfordring. Systemet af altfortærende magt holder hende ikke tilbage. Hun bærer taknemmeligt behagelige sko, da det kan blive en lang rejse!

Kunstneren Paul-Felix Montez agiterer online for at bygge et ca. 12 meter højt monument i New Yorks Zucotti Park baseret på hans eget Occupyface-design, som han har gengivet på plakater, masker, skulpturer og malerier.

Occupy litteratur

People’s Library er et kollektivt, offentligt, åbent bibliotek koordineret af OWS (Occupy Wall Street, red.). De offentliggjorde en online-antologi med digte (PDF), der er skrevet af bevægelsens tilhængere. Antologien er ikke arrangeret eller hierarkisk ordnet. Iblandt værkerne i den seneste antologi er Lost Highway skrevet af forfatteren Masha Tupytsin. Forfatteren taler om bevægelsen i en mere diskret og nuanceret tone: to elskende i en verden, hvor det er okay at udtrykke sine følelser uden at være bange for at blive dømt.

In sleep, in love, we dozed in and out of each other, in and out of the world, lanes criss-crossing, like characters in Lost Highway, except I wasn’t the dark playing off the light, or the the dark playing off the blonde (you). And for the last forty minutes, after the coast was clear, when all the bullies were finally gone, we cruised along the asphalt and held hands under the music. The astral road was stripped of cars, lit up and silver, like the path in the Redwood forests of E.T. or the moon over Elliott’s levitating bike, and it was just us, a punk-rock version of Adam and Eve, us against everything, us there first, or last, except I didn’t come from you or any garden.

Sovende, elskende døsede vi ind og ud af hinanden, ind og ud af verden, baner på kryds og tværs af hinanden, som personer i Lost Highway, bortset fra, at jeg ikke var mørket, spillet ud mod lyset, eller mørket, spillet ud mod det lyse (dig). Og i de sidste fyrre minutter efter kysten var klar, da alle tyrannerne endelig var væk, flød vi langsomt hen over asfalten og holdte i hånd under musikken. Den stjerneformede vej var blottet for biler, oplyst og sølvfarvet, som stien i E.T.s Redwoodskove eller månen over Elliotts opadsvævende cykel, og det var bare os, en punk-rock version af Adam og Eva, os imod alting, os dér først eller sidst, bortset fra, at jeg ikke kom fra dig eller fra nogen have.

Occupy musik

Et opsamlingsværk af musikere, der støtter Occupy Wall Street-bevægelsen er tilgængelig på Music for Occupy siden. Et af bandsene, Aeroplane Pageant, synger om grådighed symboliseret som “Little Bad Wolf” [“Lille Slemme Ulv” ]. Bandet My Pet Dragon [min kældyr-drage] synger en “Kærlighedshymne” som en modgift mod klassekamp. De byder også på værker af singer/songwriteren Jackson Browne, som optrådte i Washington D.C. sidste december. Hans fortolkning af sangen “I Am a Patriot”  kan findes på YouTube.

Man kan finde flere “Occupy-tunes” på @OccupyMusic Twitter, hvor uafhængige musikere fortsat lægger links ud med deres skarpe tekster og optagelser.

Occupy teater

Uafhængige teatergrupper og performancekunstnere iscenesatte fredag den 2. december 2011 en 24 timer lang demonstration  i Paramount Plaza (a.k.a. the “People’s Performance Plaza”), som ligger i Broadway teaterdistriktet i New York. Videoen Occupy Broadway af GammaBlog, en blog om politik, arkitektur og gadekunst i New York, byder på et glimt af den dramatiske uenighed.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.