Syrien: Bloggeren Razan Ghazzawi løsladt!

Dette indlæg er en del af vores særlige dækning af Protester i Syrien 2011.

OPDATERING: RAZAN GHAZZAWI LØSLADT!

Den syriske blogger Razan Ghazzawi er blevet løsladt efter 15 dage i et syrisk fængsel. Hendes søster offentliggjorde løsladelsen på Twitter [en].

@NadineGhazzawi: t's raining Razans… hallelujah :)))))))) <3 It's official, sis is out! hopefully the same goes to all arrested sisters and brothers.

t's raining Razans… hallelujah :)))))))) <3 Det er officielt, min søster er ude! forhåbentlig gælder det samme for alle anholdte brødre og søstre

*****

BREAKING NEWS:

Nadine Ghazzawi, Razans søster, twittede [en]:

@NadineGhazzawi:#FreeRazan #Syria Family is on their way to bring my sister home :))))

Familien er på vej for at bringe min søster hjem :))))

*****

På internettet vokser rygtet om, at den syriske blogger Razan Ghazzawi, der blev anholdt ved den syrisk-jordanske grænse, da hun den 4. december 2011 var på vej til en workshop i Amman om pressefrihed i den arabiske verden, bliver løsladt.

Otte dage efter anholdelsen blev Ghazzawi anklaget [en] for en række forbrydelser. Disse blev afvist af blogging-samfundet og beskrevet som en farce.

Ifølge [en] den libanesiske avis Daily Star blev hun blandt andet anklaget for “oprettelse af en organisation, der har til formål at ændre statens sociale og økonomiske enhed” og for at “svække den nationale følelse og forsøge at fremprovokere en sekterisk strid”.

På Free Razan-siden på Facebook meddelte [ar] hendes tilhængere at Ghazzawi, ifølge den syriske advokat og menneskerettighedsforkæmper Razan Zaitouneh [ar, en], vil blive løsladt. Det meddeles dog ikke hvornår Ghazzawi forventes løsladt.

The Free Razan poster

'Free Razan'-plakaten som mange af hendes tilhængere erstattede deres profilbilleder med på Facebook og Twitter, mens de krævede hende løsladt.

Nadine Ghazzawi, Razans søster, svarede på det ovenstående Facebook-indlæg:

I will keep u all posted, don't worry I won't keep this to myself 🙂

Jeg vil holde jer alle opdaterede, bare rolig, jeg vil ikke holde dette for mig selv 🙂

Hun uddyber på Twitter [en]:

@NadineGhazzawi:#FreeRazan #Syria Razan is not released yet, we are still waiting to be official, that's why I didn't post anything yet.

#FreeRazan #Syria Razan er endnu ikke blevet løsladt. Vi venter stadig på, at det bliver officielt, derfor har jeg ikke postet noget endnu.

Internetbrugere og tilhængere forbliver håbefulde, men samtidig er de skeptiske. Mohja Khaf twitter [en]:

@ProfKhaf:RazanZ reports that #FreeRazan Ghazzawi's release on bail has been approved.Approved,not accomplished yet. ‘

RazanZ rapporterer om, at #FreeRazan Ghazzawis løsladelse mod kaution er blevet godkendt. Godkendt, men stadig ikke udført.

Den egyptiske blogger Wael Abbas siger [ar]:

انباء عن الافراج عن المدونة السورية رزان غزاوي بكفالة في دمشق
@waelabbas: Der er nyheder i omløb om den syriske blogger Razan Ghazzawis løsladelse mod kaution i Damaskus

Imens twitter syreren Alaa Khangar [ar]:

القاضي يوافق على إخلاء سبيل الصحفية والمدونة رزان غزاوي ” نقلاً عن هيام جميل ” ‎
@alkh81: Ifølge Heyam Jameel er dommeren gået med til at løslade journalisten og bloggeren Razan Ghazzawi

Dima Khatib opsummerer vores forvirring [en]:

@Dima_Khatib: I keep reading about the release of @RedRazan but I have no real source. Just tweets. Any sources out there? #FreeRazan

Jeg læser hele tiden om løsladelsen af @RedRazan, men jeg har ingen pålidelige kilder. Kun tweets. Er der nogen kilder derude?

Udover at blogge [en] er Ghazzawi en ivrig Twitter-bruger, som har bidraget til både Global Voices Online og Global Voices Advocacy. Hun er også en af de få syriske bloggere, der skriver under eget navn, og er rettighedsfortaler både for de bloggere og aktivister, der er blevet anholdt af det syriske regime og for homoseksuelle og minoriteter.

Se venligt Free Razan Facebook page eller Twitter-hash tagget #FreeRazan, hvis du vil læse flere reaktioner og opdateringer.

Dette indlæg er en del af vores særlige dækning af Protester i Syrien 2011.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.