Med mundkurv på i chavismens navn, Venezuelas politiske religion

“Chávez Vive” (“Chávez Lives”) by Ricardo Patiño, under CC BY SA 2.0

“Chávez Vive”, billede af Ricardo Patiño, CC BY SA 2.0

Dette er et resumé af mine notater fra min deltagelse i panelet «Druknet i Guds og landets navn», under Global Voices’ 2015 møde om borgerjournalistik i byen Cebú, Filippinerne.

Siden Hugo Chávez kom til magten i 1999, har konstruktionen som kaldes «det 21. århundredes socialisme» været implicit forbundet med forestillingen om fædrelandet, der bør forsvare sig mod fjenden, denne kommende udefra eller indefra. Begreberne «fædreland», «land», «stat», «regering» og «chavisme» har været forbundet på en sådan måde, at det ikke længere at muligt at adskille dem.

Førhen var vi ikke et meget patriotisk land og, efter min mening, har denne politiske bølge udnyttet manglen på en sammenhængende og fælles nationalidentitet til at udfylde dette tomrum og i den kollektive bevidsthed skabe et begreb om «fædreland», hvis definition er blevet gjort uadskillelig, også for systemkritikerne, fra det aktuelle politiske system. Dette betyder selvfølgelig, at en hvilken som helst trussel mod partipolitikernes status quo bliver opfattet som en trussel mod det selvsamme færdeland, et forræderi som bør straffes hårdest muligt.

B8K74d8CYAIydGB

Lysbilledet der vises, imens Marianne taler. Billede af @mussanaf.

Marianne speaking on the panel in Cebu. Photo by @mussanaf

Marianne i panelet i Cebu. Billede af @mussanaf.

(Sætningen «Men vi har fædrelandet» har omdannet sig til en vittighed, som man har gentaget alt for mange gange og nu er jeg træt af at høre den fra regeringsmodstandernes munde. Var vi ikke et kreativt og originalt folkefærd? Hvor blev det af?)

Man har forvandlet chavismen og figuren af Chávez til noget helligt, især efter hans død i 2012. Hans afbildning, som allerede var overalt, på bygninger, mure og på alle offentlige ejendomme, har man med deres kapeller og templer forvandlet til hovedsymbolet på en politisk religion. De har tatoveret hans navn på flere tusinde mennesker og de har rejst statuer i hans ære over hele landet. Regeringens hyppigst brugte devise er  «Chávez vive» («Chávez lever»)

Under Chávez-regeringen var der et dokument kaldet «plan fædreland», som indeholdt de filosofiske retningslinjer og politikker fra «det 21. århundredes socialisme». Efter Nicolás Maduros indsættelse har man gjort denne «plan fædreland» til lov.

Denne patriotiske lov lægger stor vægt på, blandt mange andre ting, kreationen af en «kommunikativ overlegenhed» og indførelsen af «brugen af kommunikationsmedier til overgangen til socialisme». Dette giver tilladelse til censur af alle former for ytringer, der på en eller anden måde truer den chavistiske politiske struktur og er udgangspunktet for, at man anser den store uenighed som en sag om forræderi mod fædrelandet.

Når først man påviser, hvem der er uenig med regeringen og deres mål, er vedkommende forræder, selvsagt er det jo uacceptabelt, at denne person skulle fortsætte med at arbejde i den offentlige sektor (fordi, som I allerede ved, staten er regeringen og regeringen er fædrelandet). De har oprettet en telefonlinje og en e-mail, hvor «samarbejdende patrioter» kan anmelde personer, som ikke støtter regeringen og som arbejder i den offentlige sektor.

For nogle måneder siden begyndte nationalforsamlingen at arbejde på et projekt om en lov (en reform omhandlende en allerede eksisterende lov), som vil gøre «cyberterrorisme» til en forbrydelse. I denne lov definerer man «cyberterrorisme» som noget, der «mærkbart forstyrrer den politiske fred i nationen ved hjælp af brugen af massive kommunikationsmidler», og det vil blive straffet med fængselsdomme på mellem et og fem år. En hvilken som helst borger, som mistænker en person for at være skyldig i dette eller i en anden «terrorist-anklage», kan holde vedkommende tilbage og isoleret i 48 timer. Men dette er ikke alt: selvom loven endnu ikke er blevet vedtaget, har man fængslet brugere af sociale netværk, som har lavet sjov på Twitter, da man anser deres jokes som en forstyrrelse af den politiske orden.

Som jeg nævnte i en anden udgivelse, hvis du ikke er fjenden, vil Big Brother tage sig af dig og du vil være nødt til at følge deres ordre. Det er undertrykkende, men du vil være fredet.

På den anden side, hvis du er fjenden, så pas på. Du er en forræder. Du er en person uden fædreland og uden land. Du er statsløs.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.