Kvinder forbydes at bruge mobiltelefoner i indiske byer

(Alle links er på engelsk, medmindre andet er angivet.)

Et byråd i den indiske stat Bihar nedlagde forbud mod, at kvinder bruger mobiltelefoner i landsbyen Sunderbari, cirka 385 kilometer øst for Patna, Bihars hovedstad. Bihars befolkning tæller 104 millioner – byen er større end noget europæisk land og udgør en tredjedel af USAs samlede befolkning.

Forbuddet kommer i kølvandet på et forbud mod mobiltelefoner i juli, som ramte piger i Baghpat distriktet i Uttar Pradesh [UP]. Det blev fulgt op med et forbud i august, hvor piger under 18 år i Jhunjhunu distriktets Udaipurwati i Rajasthan blev forbudt mobiltelefoner, skriver The Times of India.

I Rajasthan skulle forbuddet forhindre uhensigtsmæssig, overforbrug af mobiltelefoner iblandt piger. Forbuddet mod mobiltelefoner i UP omfattede også et forbud mod at lade kvinder under 40 år gøre indkøb uden at være ledsaget af en mand. Alt i alt fokuserede forbuddene på kvindefrihed og mobilitet. En lokal beboer sagde:

It has been observed that mobile phones have given ‘unnecessary’ freedom to girls, which is distracting them from following our culture. The Panchayat’s decision will be followed strictly in the village as it has been accepted by all.

Det er blevet bemærket, at mobiltelefoner har givet ‘unødvendig’ frihed til piger, hvilket distraherer dem fra at følge vores kultur. Panchayat-beslutningen vil blive fulgt strengt, da den er blevet accepteret af alle.

Foto taget of Gayatri Agnew

I det seneste tilfælde i Bihar påstår byens myndigheder, at mobiltelefonerne ‘nedværdigede den sociale stemning’, idet de medførte, at folk i parforhold løb bort for at gifte sig. I den senere tid er antallet af ‘bortløbne’ steget drastisk. Byrådet har også påtvunget en bøde på 10,000 rupeer ($180), hvis en pige ses med en mobiltelefon på gaden, og gifte kvinder skal betale 2,000 rupeer ($36.60).

Jagmati Sangwan, vicepræsident for All India Democratic Women’s Association, hævdede, at de mænd som sidder i byrådene “ønsker, at kvinder skal fratages retten til en moderniseringsproces, uddannelse og arbejde”. Hun påstod, at den slags love, som kun retter sig mod et samfundslag, ikke er lovlige, ifølge India Ink.

Som Techdirt rapporterede: det handler ikke om [frygt] for ‘nedbrydning af samfundets morale struktur’, men om magt, og nedbrydelsen af den mændenes traditionelle magt i landsbyen.

De lokale myndigheder har påbegyndt undersøgelser, som viser, at den slags forbud ikke kan tillades i et sundt samfund.

Mens nogle af indiske reaktioner på Twitter viser undren over forbuddet og lægger skylden på overvejende muslimske del af befolkning i byen, så forklarer religionen ikke forbud i andre områder af Indien.

@Against_Pseudos: Islamic Sharia!! Muslim dominated village in Bihar, Sunderbari, ban girls and women from using mobile phones!

@Against_Pseudos:
Islamisk Sharia!! Muslimsk domineret by i Bihar, Sunderbari, forbyder piger og kvinder at bruge mobiltelefoner!

@HeathaT (Heather Timmons): A ban on cellphone use for women & girls in rural Bihar shld spark a write-in campaign to Bihar tourist office: RC http://nyti.ms/TECSFd

@HeathaT (Heather Timmons): Et forbud mod kvindeligt brug af mobiltelefoner i det landlige Bihar distrikt bør forårsage en write-in kampagne [= en valgkampagne for en kandidat som ikke står på valgsedlen, men som vælgerne selv skriver på] til Bihars turistkontor: RC http://nyti.ms/TECSFd

‏@subtletea (Sameer Khandelwal): Indian Village Bans Unmarried Women & Girls from Using Mobile Phones. Why not ban it for everyone, irrespective of gender or marital status?

@subtletea (Sameer Khandelwal) : Indisk landsby forbyder ugifte kvinder og piger at bruge mobiltelefoner. Hvorfor ikke forbyde brug af mobiltelefon til alle, uanset deres køn eller ægteskabsstatus?

Kavitha Rao bider mærke i, at mobiltelefonen muligvis er den mest frigørende teknologi tilgængelig for indiske kvinder. I andre områder af Bihar bliver mobiltelfonen brugt af aktivister og socialarbejdere som en måde at fremme arbejdet i sundheds- og uddannelsessektoren på og har bidraget til resultater såsom lavere dødelighed i forbindelse med barsel.

For et par år siden skrev Contador Harrison Wanarua følgende kommentarer i forbindelse med nyheder om et lignende forbud mod brug af mobiltelefoner af ugifte kvinder i en anden del af Uttar Pradesh:

Only an neo-colonial mentality person can fail to support local women's rights group criticism of the measure as backward and unfair.

Mobile Phones have played a tremendous role in helping ease communication among people and one cannot discriminate in the use of these contraptions on the basis of sex. If effected this could be a national shame to all mobile industry players…

Kun en person med en ny-kolonial mentalitet kan undlade at støtte de lokale kvinderettigheds-grupper i deres kritik af denne foranstaltning som tilbagestående og uretfærdig.

Mobiltelefonen har spillet en kæmpe rolle i at lette kommunikationen mellem mennesker, og man kan derfor ikke diskriminere i brugen af disse apparater på baggrund af køn. Hvis gennemført kunne dette bevirke en national skamplet på samtlige aktører i mobiltelefoni-industrien.

På Facebook skriver Sethi Mushtaq:

This is the real India and not what their Bollywood projects it to be worldwide

Dette er det virkelige Indien og ikke, hvad Bollywood viser det som værende til hele verden

Lad os håbe, det virkelige Indien sætter en stopper for forbud mod kvindernes frihed og mobilitet.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.