See all those languages up there? We translate Global Voices stories to make the world's citizen media available to everyone.

Learn more about Lingua Translation  »

Guatemala: Bibliotek som udgangspunkt for at give nyt liv til sproget Tz'utujil

(Alle links er på spansk, medmindre andet er angivet)

I kommunebiblioteket Rija'tzuul Na'ooj, som ligger i hjertet af byen San Juan la Laguna i Guatemala, er der typisk meget aktivitet. I et hjørne af biblioteket er der stillet et nyt område til rådighed for børnene, hvor de kan deltage i lærerige lege. I den anden side af hovedrummet lytter små børn opmærksomt til en voluntørs fortællinger, da det på denne tid af dagen er tid til højtlæsning. Og en gang om ugen kommer en af kommunens ældre beboere på besøg for at sidde med teenagerne og dele sin livsvisdom.

Ydersiden af kommunebiblioteket Rija'tzuul Na'ooj. Billede af kommunebiblioteket Rija'tzuul Na'ooj. Brugt med tilladelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis man lytter opmærksomt efter, kan man høre børnene lege med hinanden på deres modersmål, Tz'utujil. Der bliver ofte læst bøger højt på dette mayasprog. Og frivillige bedsteforældre tage del i denne Pixab’, som udgør en mulighed for at lære de unge om traditionelle skikke som er overført fra generation til generation i det indianske samfund, Tz'utujil.

Højtlæsning med de ældre fra landsbysamfundet. Billede af kommunebiblioteket Rija'tzuul Na'ooj. Brugt med tilladelse.

Bibliotekets navn kan oversættes med “visdomsfrø” og biblioteket er beliggende i en af de mange små og levende byer langs bredden af søen Atitlán. Dette bibliotek er også en del af biblioteksnetværket Riecken i Guatemala og Honduras, som inkluderer tre biblioteker, som har modtaget en bevilling af Rising Voices og er en del af projektet Xela Civic Libraries [en] (Borgerbiblioteker Xela).

Denne fremgangsmåde med at placere sproget Tzutujil som en central del af bibliotekernes aktiviteter har været et bevidst valg for at fremhæve dets betydning gennem de daglige aktiviteter og udbudte tjenester. Bibliotekets personale er opmuntret til at tale med brugerne, især børnene, på deres modersmål. Ifølge bibliotekslederen, Israel Quic, kan man allerede se håndgribelige resultater takket være disse tiltag. Han har lagt mærke til at børnene føler sig mere hjemme i at bruge dette sprog, for hver dag der går, især når de interagerer med de ældre på San Juans gader.

Selvom man typisk forsøger at fremme brugen af sproget ved hjælp af verbale interaktioner, fx samtaler eller højtlæsning, er der nogle forsøg, fra bibliotekets side af, på også at fremme læsning og skrivning af disse mayasprog. Quic startede projektet, som udgav otte tosprogede bøger, som blev udformet ved hjælp af indsamling af de ældre landsbyboers historiefortællinger. Disse historier er senere omskrevet og oversat til spansk.

Imidlertid har Quic også besluttet sig for at starte aktiviteter som fremmer brugen af sproget Tzutujil mellem bibliotekets brugere ved at udvide indsatsen af online brug af sproget. Blandt andet har bibliotekets blog udgjort et rum til at eksperimentere med tosprogede publikationer af artikler. F.eks. giver dette indlæg byboerne væsentlig information om, hvad man bør gøre i tilfælde af styrtregn:

PIXAAB’ TOQ K'O Q'AQALJAB’

Katk'eje’ kaan paan awochooch, kateleel ja wi qas rajawaxiik chi aawe.
Ma tak'iyaqeel ta ja mees pa b'eey k'in pa rub'eey ya'.
Ma katt'iil apoon ta chi ruuchii’ nimaq taq rub'eey ya', onwi chuchi’ chooy toq k'ojab'.
Ta to'oo’ jun awach'alaal, awinaaq ja k'orpoqonaal nuutij.
Ta k'olo’ kaan akant'iil, akantela, ab'ateriya, aradio ja nakoj pa taq q'aqaljab'.
Ta poq'orsaaj ja ya’ natij utz k'a ma k'o ta yob'ilaal npit chawiij.
Ta k'olo’ kaan tz'uuj rixin jab', xarwari’ ta kuchu’ riij utz k'a ma ti tz'ilori.
Ak'ama’ aayaa’ b'a ya'oon wi’ rub'ixiik rumaal ja Q'atb'al Tziij.

RECOMENDACIONES PARA DIAS LLUVIOSOS
Quédese en casa, salga solo por necesidad.
No tire basura a la calle y al río de lluvia.
No acercarse a lugares peligrosos como derrumbes o lago crecido.
Evite caminar a la orilla del lago crecido especialmente donde llega el río.
Ayude a algún vecino que lo necesite.
Mantenga candelas, veladores, baterías, radio en caso de emergencia.
Filtrar o hervir el agua durante 15-20 minutos antes de consumirla.
Guarde agua de lluvia para su consumo pero tápela bien.
Acarree agua del lugar que municipalidad ha autorizado.

ANBEFALINGER FOR REGNFULDE DAGE

Bliv hjemme. Forlad kun huset i nødstilfælde.

Smid ikke skrald på gaden eller i regnstrømmen.

Hold dig væk fra farlige steder som stejle skrænter og søer med høj vandstand.

Undgå at gå ved bredden af søen med høj vandstand, i sær hvor den når til floden.

Hjælp din nabo i nød.

Hav stearinlys, lommelygter, batterier og radio i tilfælde af nødstilfælde.

Filtrer eller kog vand 15-20 min. før indtagelse.

Gem regnvand til forbrug, men husk at dække det godt til.

Hent vand fra steder, som kommunen har godkendt.

Udover bloggen, har Quic også lavet en facebookside til ære for sproget Tz'utujil. Han giver udtryk for, at facebookbrugerne fra nabolandsbyerne har kontakt med hinanden og bidrager til siden med kommentarer og andre indlæg. Quic startede med at tweete på sin personlige konto (@maisquick) i håb om at dette vil opmuntre andre til at tweete på Tz'utujil.

 

Israel Quic på besøg hos facebooks hovedkvartet. Billede af Quic brugt med tilladelse.

I en nærliggende fremtid håber Quic på at organisere en forsamling på biblioteket for dem, som deltager i det virtuelle rum, så de får lejlighed for at møde hinanden ansigt til ansigt. Der kan de diskutere, hvad de mere kan gøre for at fremme brugen af dette mayasprog ved brug af digitale og borgermedier.

Her er der en podcast på sproget Tz'utujil, hvor Quic inviterer folk til et besøg på kommunebiblioteket Rija'tzuul Na'ooj i San Juan de la Laguna.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.