GlobalVoices på Lær mere »

Mauretanien: Minearbejdere protesterer mod ‘en ny form for slaveri’

(Links i dette indlæg er på arabisk, medmindre andet er angivet)

De nord-mauretanske byer Zouerat og Nouadhibou [En] oplever protester fra arbejdere, der ikke er registrerede. Over 2.300 arbejdere demonstrerer i minebyen Zouerat, hvilket har resulteret i den totale lammelse af ca. ti nationale mine- og industrivirksomheders områder (SNIM [fr]). Derudover har det forstyrret arbejdet andre steder.

Arbejderne kræver at få del i de lønstigninger, SNIM for nylig gav til sine ansatte. De beder også om at få sygesikring, og at blive prioriteret højere for at være mauretanske borgere, når de tilbydes arbejde i forhold til udenlandske arbejdere fra nabolande.

En ny form for slaveri

Arbejderne, kendt som “journalia” i den lokale dialekt, ønsker også en direkte kontrakt med SNIM i stedet for kontrakter med outsourcing-firmaer, der kun betaler 40% af SNIMs lønninger til hver arbejder, hvilket de opfatter som menneskehandel (trafficking) og en ny form for slaveri.

Demonstranter truede også med at afholde en march fra Zouerat til Nouakchott, i stil med den der blev organiseret af aktivister fra Nouadhibou [En] tidligere. I Nouadhibou arrangerer journalia-arbejderne også en demonstration mod det, de kalder for menneskehandel (trafficking). Omkring 1.000 arbejdere truer med at nedlægge arbejdet.

Foto af Journalia protester i Nouadhibou af Mauritannet blog

Foto af Journalia protester i Nouadhibou af Mauritannet blog

Demonstration i Zouerat

Demonstration i Zouerat

Mauritannet blog skrev om disse protester, og du kan læse om begivenhederne i Zouerat på Facebook-siden 25th of February Movement [En]:

تعيش مدينة” الزويرات “على وقع اعتصام “الجرنالية” الذي يدخل في أسبوعه الثاني.
هذا الاعتصام وجد تعاطفا كبيرا من سكان الزويرات حيث لم تتوقف المساعدات عن المعتصمين من أجل أن يستمر إعتصامهم.
وكذالك يقوم فنانو المدينة ومداحيها وشعرائها كل ليلة باحياء سهرات من اجل الترفيه عن المعتصمين وحثهم على مواصلة نضالهم من اجل إنتزاع حقوقهم.
وتجد رالاشارة الى أنه في الزويرات يعتصم الان حوالي أكثر من 2300عامل من عمال “الجرنالية”
إحتجاجا على مايصفونه بمقاولة البشر ومن.أجل فسخ العقودالموقعة مع الشركات الوسيطة
Byen Zouerat har levet til rytmen af arbejdernes protester, som nu er gået ind i sin anden uge. Indbyggerne i Zouerat har vist deres sympati med de strejkende ved at tilbyde dem assistance, så deres protester kan fortsætte. Byens kunstnere og digtere optræder for dem hver aften for at opildne dem til at fortsætte kampen for deres rettigheder. I Zouerat protesterer over 2.300 arbejdere mod, hvad de kalder menneskehandel (trafficking), og de opfordrer til at bryde kontrakter indgået med mellemmænd.

Den mauretaniske blogger Alddedd Wald Al Sheik skrev også om dette problem:

المشكلة تعود إلي دفع الشركة لرواتب مضاعفة أربع مرات إضافة إلي زيادة نسبية لرواتب العمال الرسميين بينما تجاهلت عمال” الجرنالية “وهي حسب النقابيين سابقة خطيرة وقد تؤدي إلي انفجار الوضع داخل الشركة.

Problemet er det faktum, at firmaerne betaler sine lovlige officielle ansatte fire gange højere lønninger, end de betaler journalia-arbejderne. Dertil har de også øget deres lønninger, imens de ignorerede kravene fra journalia-arbejderne, hvilket i følge fagforeningsfolk etablerer en farlig præcedens, som kan føre til en eskalering og eksplosion af tilstandene i firmaet.

Ahmed Haymoudane fordømmer det pågældende firmas totale uvilje mod at løse krisen:

بوادر حل الأزمة لم تبد بعد في الأفق نتيجة ل:
- إصرار شركة “اسنيم” على المواصلة في استغلال العمال الموريتانيين في مشهد يعيد إلى الأذهان قصص استغلال العمال الأفارقة في مزارع قصب السكر في القارة الأمريكية في القرون البائدة؛
- إصرار العمال على المضي قدما في إضرابهم السلمي وعدم الخضوع للضغوط التي تمارسها الشركة ضدهم من خلال تهديدها لهم بتعويضهم بالعمال الأجانب.
- إصرار السلطات على إسكات كل من يصدح مطالبا بحقه في هذا الوطن حتى لا تنتشر عدوى الثورة وتخرج الأوضاع عن سيطرتها.

Indtil videre er der ingen tegn på en løsning, og dette skyldes:

- SNIMs insisteren på at fortsætte med at udnytte mauretanske arbejdere på en måde, der bringer minder om udnyttelsen af afrikanske arbejdere i sukkerrørsmarkerne i Amerika i gamle dage.

- Arbejdernes insisteren på at fortsætte deres strejke og ikke bøje sig for presset mod dem fra firmaet, der truer med at erstatte dem med udenlandske arbejdere.

- Myndighedernes insisteren på at lukke munden på enhver, der hæver stemmen for at kræve sin ret i landet, således at den revolutionære smitte ikke spreder sig, og at situationen ikke kommer ud af kontrol.

Alddedd Wald Al Sheikh tweeter også:

@dedda04: ثورة الحقوق وبوادر التمرد التي تعم ‎‫#موريتانيا‏ تصل إلى عمال الجرنالية.
@dedda04: Rettighedsrevolutionen og de tegn på oprør, der er fremherskende i Mauretanien er begyndt at nå journalia-arbejderne

1 Kommentar

  • [...] Outsourcing er ikke kun et fænomen i rige lande. De mauretanske minearbejdere bliver udkonkurreret af billig arbejdskraft fra nabolande. Arbejderne kalder det moderne slaveri eller trafficking, skriver Globalvoicesonline . [...]


Deltag i debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.


Verdensregioner

Lande

Sprog