Cuba: Kysseri for mangfoldighed og lighed

(Alle links i denne artikel er på spansk)

“Mød op i noget rødt og kys en eller anden – fordi al slags kærlighed betyder noget!” Sådan lød opfordringen torsdag den 28. juni fra det cubanske projekt Arcoiris (Regnbue), der definerer sig selv som “et antikapitalistisk og uafhængigt LGBT-kollektiv”, og som blandt andet kæmper for en lovmæssig anerkendelse af homoægteskaber med børn samt afpatologiseringen af transseksualitet.

Invitationen til “Kysseri for mangfoldighed og lighed”, som fandt sted tæt ved Revolutionspladsen i Havana, blev gengivet på flere forskellige blogs:

Es 28 de junio: nuestros besos serán homenaje a quienes murieron y mueren por el odio a lo diferente. Nuestros besos son el voto porque un día el 17 de mayo y el 28 de junio ya no signifiquen nada.

Det er den 28. juni: Vores kys bliver en hyldest til dem som døde og dør pga. had til det anderledes. Vores kys er den stemme vi afgiver, fordi enkelte dage, den 17. maj og den 28. juni, har mistet deres betydning.

Kysset af mangfoldighed og lighed, Havana, Cuba. Foto: Af Jorge Luís Baños

Sammenkomsten, der fik tilslutning fra over tyve personer, mindedes årsdagen for tumulterne på Stonewall Inn i New York i 1969, som satte gang i bevægelsen for LGBT-samfundets rettigheder, og som blev forløberen til Gay Pride.

Kræfterne bag initiativet siger:

Besarse es una muestra de cariño cotidiana, pero para muchos ojos constituye escándalo público si ocurre entre personas no heterosexuales. Al besarnos todos y todas, por amor o fraternidad, ejercitamos nuestra igualdad ciudadana y ponemos en evidencia los dobles raseros morales que generan la homofobia, el sexismo, las lógicas discriminatorias que marcan las raíces de nuestra cultura y debemos cambiar.

At kysse hinanden er et dagligdags bevis på ømhed, men for mange udgør det en offentlig skandale hvis det sker mellem ikke-heteroseksuelle personer. Ved at kysse hinanden mænd som kvinder, af kærlighed og af broderskab, udlever vi vores lighed som borgere, og vi påviser de dobbeltmoralske holdninger der fører til homofobi, sexisme samt dén diskriminerende logik som vores kulturelle rødder er mærket af, og som vi bør ændre.

Omkring de udfordringer der ligger i at gentage initiativer som dette i det cubanske samfund, skriver den cubanske blogger Yasmín Silvia:

¡Por supuesto que el resultado fue excelente! Había gente que no era del Observatorio Crítico, ni de Bloggers Cuba, y sumamos más de veinte. Esa modesta cantidad se logró a través de mensajes de texto, correos electrónicos, invitaciones de FB y llamadas por teléfono. Se logró saltando sobre el obstinado silencio institucional que no puede —¿por naturaleza o falta de deseos?— reconocer que las sexualidades no son monopolio del Estado, sino tema que corresponde a la sociedad toda (…) La cosa perturbadora está en quienes sabían y no fueron.

Selvfølgelig blev det et fornemt resultat! Der var folk som ikke kom fra hverken Det Kritiske Observatorium eller Bloggers Cuba, og vi blev over tyve. Denne beskedne forsamling opnåede man gennem sms'er, e-mails, invitationer på Facebook og telefonopkald. Man opnåede det uden om den stædige stilhed fra institutionel side som – i kraft af dens natur eller et manglende ønske(?) – ikke kan anerkende at seksualiteterne ikke er Statens monopol, men et emne som har med hele samfundet at gøre (…). Den forstyrrende del af det her kommer af dem der kendte til begivenheden, men som ikke dukkede op.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.