Venezuela: Reaktioner på volden i byerne

Volden i byerne har gennem årtier været en af samfundets største bekymringer i Latinamerika. Den optræder i forskellige afskygninger, og årsagerne afhænger af de historiske og sociale forløb, som varierer fra land til land. Ikke desto mindre står det klart, at den økonomiske ulighed, som i midten af det 20. århundrede stødte sammen med landbefolkningens afvandring [es], udgør den primære scene for ulovlighederne og volden i de latinamerikanske byer. Siden de økonomiske kriser i 80'erne er dette problem vokset ustandseligt i Venezuela.

Nu om dage fører voldskrisen i byerne til debat og refleksion blandt venezuelanerne på de sociale netværk.  Med krisen i landets fængsler og de seneste års stigning i antallet af dødsfald som følge af vold, føjes endnu et emne til den polemiske debat, som både taler for og imod regeringen. Desuden åbnes der med næste års præsidentvalg op for nye diskussioner. Kandidaterne prøver for enhver pris at fremlægge løsninger af forskellig art. Imidlertid virker det for de mest pessimistiske som nødvendigt at tage exceptionelt hårde metoder i brug, på trods af konsekvenserne.

Den landsdækkende deployering af en gren af det venezuelanske militær, Fuerzas Armadas Bolivarianas [es], kendt som Folkets Vogter (la Guardia del Pueblo), er det seneste modangreb [es] fra regeringens side — noget som ser ud til at vække nysgerrighed, bekymring og skepticisme i diskussionerne på nettet. Overvejelserne omkring dette problem viser tydeligt en af de dele af virkeligheden som ingen social gruppe i Venezuela kan undslippe. Et for alvor alment emne som rækker ud over politiske ståsteder.

Politirazzia i dele af Caracas i december 2009. Foto: Miguel Gutierrez, copyright Demotix.

Naky lader i sin beskrivelse af en trafikulykke nogle tydelige overvejelser [es] stå tilbage:

Vivimos en el inmenso engaño de creer, que si estamos más atentos, si cambiamos nuestras rutas para no llegar ni salir siempre por el mismo sitio, si nos acoplamos a la luz del día -bastante corta en estas tardes de invierno-; si vamos en grupo, si no usamos prendas lujosas, ni reloj, ni celular, ni un corotico para escuchar música, seremos presas menos apetecibles y nuestra vulnerabilidad se reduce. (…) Perdimos. Perdimos todos. La civilidad luce como un lujo inconquistable. El desamparo es una sensación atroz cuando sabes que te asiste la razón.

Vi lever i en umådelig bedragerisk tro på, at hvis vi er mere opmærksomme, hvis blot vi ændrer vores bevægelsesmønstre, så vi hverken tager af sted fra eller ankommer til samme sted hver gang, hvis vi slår hinanden følge i dagslyset -som er temmelig kortvarigt disse vintereftermiddage-; hvis vi går i en gruppe, hvis vi ikke tager prangende tøj på, og heller ikke har hverken ur, mobiltelefon eller en dims til at høre musik med os, da vil vi være mindre indbydende bytter og vores sårbarhed vil mindskes. (…) Vi taber. Vi taber allesammen. Det at omgås andre fredeligt stråler som en uopnåelig luksus. Hjælpeløsheden er en grusom følelse når du ved, du har ret.

I sin blog, Venezuela og dets historie [es], kritiserer Profeballa visse præsidentkandidaters forslag og peger i retning af nogle langt mere kategoriske svar:

[El candidato presidencial no puede] reducir su propuesta a combatir la inseguridad solo con la educación, porque mientras esto se va implementando, los asesinos siguen matando. Hay que reprimir, aunque nos asuste la palabra.

[Præsidentkandidaten kan ikke] koge sit forslag ned til at bekæmpe usikkerheden alene gennem undervisning, for alt imens dette implementeres, fortsætter morderne med at slå folk ihjel. Der skal undertrykkelse til, selvom ordet skræmmer os.

På deres blog [es] viser et låsefirma en af de dybere konsekvenser ved den tiltagende bevæbnede vold:

Anteriormente el venezolano se destacaba por poseer una alta calidez humana que lo hacía capaz de ayudar a todo el mundo y tratar a las personas que recién conocía como hermanos muy queridos.  (…) Sin embargo, el nivel de inseguridad lo ha llevado a convertirse en una persona incrédula y desconfiada (…) Ya no permite ser abordado por un desconocido en la vía pública; al manejar en carretera ya no le ofrece la cola a desconocidos; si ve un herido en la vía sigue de largo; y teme circular en la madrugada o en altas horas de la noche.

Tidligere kunne venezuelanerne føre sig frem på at være i besiddelse af en dyb menneskelig varme, som gjorde dem i stand til at hjælpe enhver, samt at behandle mennesker de lige havde mødt, som meget kære brødre. (…) Imidlertid har graden af usikkerhed gjort, at de har forvandlet sig til vantro og mistænksomme personer. (…) De tillader ikke længere en fremmed at nærme sig dem i det offentlige rum; når de kører på motorvejen tilbyder de ikke længere ukendte en plads bagi; hvis de ser en tilskadekommet person på vejen, kører de forbi; og de frygter at gå omkring i daggryet eller ud på de små nattetimer.

Mens nogle lader nyheden om deployeringen af den nye væbnede styrke cirkulere på Twitter, bruger andre lejligheden til at udtrykke deres holdning imod foretagendet, og de peger på, at den militære tilstedeværelse ikke vil bringe nogen forandringer med sig:

Elides J Rojas L (@ejrl) kommenterer regeringens uduelighed i kampen mod kriminaliteten:

Chávez dice que su gobierno está “batallando” contra la inseguridad / Y está perdiendo 9 a 0

[Præsident] Chávez siger at hans regering “slås” mod usikkerheden / Og de taber 9-0

Imens sår Eudoro J. Boudewyn (@Boudewyn) tvivl om sikkerhedsstyrkernes effektivitet:

Miebtras [sic] la Guardia del Pueblo cerraba licorerias, el hampa asesino a 68 venezolanos.

Mens Folkets Vogter lukkede små butikker, der sælger spiritus, dræbtes 68 venezuelanere i den morderiske underverden.

Mere bidsk lyder det fra @InformadorVeraz:

Setenta y dos homicidios en Caracas el fin de semana más violento del año ¿y la Guardia del Pueblo la solución del GOLPISTA @chavezcandanga?

Tooghalvfjerds manddrab i Caracas under årets mest voldelige weekend, og Folkets Vogter var løsningen fra KUPMAGEREN @chavezcandanga?

Til slut analyserer Ramón Morales i sin blog El Ultimátum Hiperbóreo nogle af årsagerne til volden, og han forsøger at uddybe argumenterne fra dem, som beskylder regeringen for at være den primært skyldige. I sit indlæg fremlægger han sine idéer omkring hvilke dybereliggende grunde, der sætter gang i dette perverse kredsløb af vold, samt hvorfor de hidtidige tiltag sandsynligvis ikke fungerer effektivt, så længe man ikke fra starten får bekæmpet selve årsagerne:

Me sorprende que esos súperdotados para criticar no se han dado cuenta de la relación que hay entre los valores capitalistas y la inseguridad en la calle. (…) ¿Por qué un ser humano es capaz de matar a otro ser humano para quitarle un par de zapatos o un teléfono celular? Materialismo. (…) Creciendo en una sociedad que te enseña que lo más importante es el dinero, la ropa de marca y las posesiones costosas, es completamente predecible que un gran número de sujetos, que no tienen acceso a una educación de valores humanistas, lleguen al comportamiento precriminal en el cual sienten que un objeto o el dinero tienen más valor que la vida de otro sujeto (…) aunque en Venezuela se refuercen los cuerpos de seguridad, aunque los militares salgan a la calle a proteger a los ciudadanos, mientras el materialismo sea uno de nuestros valores y el alcohol nuestro compañero de todos los fines de semana, las cifras de muertes violentas seguirán siendo elevadas.

Det overrasker mig, at disse ekstremt betroede kritikere ikke er klar over den sammenhæng der findes mellem de kapitalistiske værdier og usikkerheden på gaden. (…) Hvorfor er et menneske i stand til at slå et andet menneske ihjel kun for at stjæle et par sko eller en mobiltelefon? Materialisme. (…) Når man vokser op i et samfund, som lærer én, at det allervigtigste er penge, mærketøj og dyre ejendele, er det fuldstændig forudsigeligt, at et stort antal individer, som ikke har adgang til undervisning med baggrund i humanistiske værdier, opfører sig på en “præ-kriminel” måde, hvor de føler at en ting eller penge er mere værd en andre individers liv. (…) Selvom man i Venezuela opruster hos sikkerhedsstyrkerne, selvom militæret går på gaden for at beskytte borgerne, alt imens materialismen er en af vores værdier og alkoholen vores følgesvend samtlige weekender, så er raterne for dødsfald som følge af vold til stadighed forhøjede.

Indled debat

Skribenter, vær venlige at Log på »

Retningslinjer

  • Alle kommentarer bliver evalueret af en administrator. Send ikke din kommentar mere end én gang, ellers er der risiko for, at den bliver identificeret som spam.
  • Vær venligst respektfuld over for andre. Kommentarer, som indeholder hadefuld tale, modbydeligheder og personlige angreb vil ikke blive godkendt.