· Februar, 2012

Historier om Borgermedier fra Februar, 2012

Peru: Ny racistisk episode får de sociale medier i kog

  25/02/2012

For nylig dannede en biograf i Lima ramme om en episode, der hurtigt blev stemplet af offentligheden som værende endnu et eksempel på racismen, der hersker i Peru. En 13-årig dreng rettede racistiske fornærmelser mod et ægtepar, der bad drengen og hans venner, som larmede og lavede ballade, om at være stille inde i salen. Episoden har vakt stor opstandelse i de sociale medier.

USA: Nyt angreb på immigranternes kultur

  24/02/2012

Bortskaffelsen af et pensum med lærebøger om mexicansk-amerikanske studier, som er blevet benyttet i Arizona-byen Tucsons skoler siden 1998, har medført vrede. For mange er sløjfningen af dette pensum og konfiskationen af et stort antal bøger et godt eksempel på hvordan den ultrakonservative stats dagsorden krænker denne regions kulturelle og historiske rigdomme.

Panama: Silvia Carrera, en kvindelig indianerhøvding i opgør med regeringen

  16/02/2012

Panama gennemlevede for nylig en af sine største kriser siden genoprettelsen af demokratiet i 1989, da indianerne fra den etniske gruppe kaldet Gnobe-Bugle bestemte sig for at besætte en gennemgående vej den 31. januar 2012 i protest mod minedriften samt anlæg af vandkraftværk i deres område. Aktionen fortsatte indtil den 5. februar, hvor det nationale politi ryddede vejen med magt. Den kvindelige indianerhøvding Silvia Carrera fortsætter kampen.

Maldiverne: Plaget af uroligheder

  15/02/2012

Den politiske krise på Maldiverne tog en voldsom drejning onsdag den 8. februar 2012, da politi og demonstranter stødte sammen. Demonstranterne protesterede imod præsident Mohamed Naheeds utidige afgang, som de anså for et kup imod landets første folkevalgte præsident.

Cuba: Bloggere skriver om SOPA, kultur og demokratisering af viden

  14/02/2012

Siden midten af januar har den amerikanske kongress' anti-pirat lovforslag kendt som SOPA/PIPA fremkaldt reaktioner fra en lang række kulturelle og politiske stemmer rundt om i verden. Global Voices-bidragydere har givet læserne et glimt af nogle af disse reaktioner fra fortalere for et åbent internet i Europa, Asien og Syd- og Nordamerika. Fortalere for et åbent internet i USA fik en kæmpe sejr i januar, da medlemmer af kongressen gik med til at trække lovforslaget tilbage.

Marokko: Anholdt for at lægge karikaturer af kongen på Facebook

Den 7. februar 2012 blev Walid Bahomane fremstillet ved en domstol i den marokkanske hovedstad Rabat. Den 18-årige er anklaget for at "have krænket Marokkos hellige værdier" ved at lægge billeder og videoer på Facebook, der gør grin med kong Mohammed 6. af Marokko. Marokkanske internetbrugere står sammen og viser solidaritet med Bahomane.

En guide til crowdsourcing i Latinamerika

  11/02/2012

Crowdsourcing, også kaldet “massiv outsourcing”, gør det muligt for enhver borger med forbindelse til internettet at generere nyttigt indhold til sit samfund. I Latinamerika er der dukket adskillige crowdsourcing-projekter op, der tager hånd om de behov og nødsituationer, som kontinentet står over for, såsom Heroreports, der geolokaliserer velgørenhedsforetagender i Mexico, eller LluviasVe, der geolokaliserer hændelser forårsaget af den kraftige regn i Venezuela. Crowdsourcing er blevet til et fundamentalt redskab i bestræbelserne på at fremme og anvende borgerdeltagelse i arbejdet med at informere.